Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/02-14   -   Pressemeddelelse

1. spadestik til udbygning af Nyborg Idræts- og Fritidscenter

Borgmester Kenneth Muhs tager 1. spadestik til den store udbygning af Nyborg Idræts- og Fritidscenter 12. februar 2014 kl. 12.30.

I slutningen af 2011 mødtes en styregruppen bestående af de mange brugere i Nyborg Idræts- og Fritidscenter for første gang, og det er siden blevet til mange møder, hvor ønsker og behov efterhånden er blevet kogt sammen til et byggeprogram.
Dette byggeprogram dannede udgangspunkt for en totalentreprisekonkurrence, som 5E Byg A/S vandt, og i juni 2013 kunne byrådet give anlægsbevilling på 27,6 mio. kr. til byggeprojektet.

I tiden herefter er 5E Byg A/S's konkurrenceforslag blevet bearbejdet til et konkret byggeprojekt, og samtidig er der blevet lavet en lokalplan for Nyborg Idræts- og Fritidscenter, som Nyborg Byråd kunne vedtage 28. januar 2014.

Når byggeriet står færdigt i begyndelsen af marts 2015, er der opført en sammenbygning i to etager mellem Svømme- og Badeland, Tennishallen og de gamle klublokaler. Her bliver der bl.a. plads til et nyt fitnesscenter og et nyt lokale til spinning, en café med tilhørende køkken og en ny reception.
Den gamle Idrætsparkhal skal have en større renovering, herunder nyt tag og nyt varmeanlæg. Desuden bliver der opført en tilbygning til Idrætsparkhallen med to tilhørende depoter, ligesom der opføres en svalegang uden på denne hal.

De mange aktive idrætsudøvere i Nyborg behøver dog ikke at vente mere end et år på nye faciliteter:
I 2013 er der etableret en kunstgræsbane i Nyborg Idræts- og Fritidscenter og en springgrav til gymnasterne i Skovparkhallen.
Svømme- og Badeland har også allerede fået en række forbedringer, bl.a. af akustikforhold og adgangsforhold for gangbesværede.

Samtidig er der lige i disse måneder gang i projektering af en renovering af atletikstadion i Nyborg. Efter planen skal denne renovering gennemføres i sommeren 2014.

Pressekontakt

Kenneth Muhs
Borgmester
  6333 7101
  2845 4840

Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire