Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/08-14   -   Pressemeddelelse

Lærerarbejdsplads i Nyborg Kommune

August betyder skolestart og fra i år betyder det også, at lærerne på folkeskolerne i Nyborg Kommune skal forberede sig på arbejdspladsen.

Da lærerne mødte ind på skolerne først på ugen, var det til klargjorte lokaler - dog mangler der på få skoler nogle enkelte møbler, såsom afskærmning og skabe pga. manglende levering fra firmaet.

Forud for indretningen af lokalerne har alle skoler været igennem en proces, hvor der er taget stilling til, hvordan der kan etableres lærerarbejdspladser på skolerne. I processen har medarbejderne været involveret, enten i form af MED-drøftelser og/eller på personalemøder. Konkret har teknisk serviceledere og AMR'er været inddraget vedr. indkøb af møbler og forslag til placering af lærerarbejdspladser. AMR'er har været i dialog med medarbejderne om forslag og ønsker til arbejdspladser for at sikre de bedst mulige løsninger.

I løbet af efteråret 2013 har alle skolerne vurderet, hvor der rent fysisk kan etableres lærerarbejdspladser, og hvilke møbler der vil være behov for at anskaffe. Det er muligt at indrette lærerarbejdspladser på samtlige skoler uden at bygge om eller bygge til, men der er udgifter til diverse installationer og til anskaffelse af inventar.

Den samlede udgift til skolernes ønsker til inventar er i alt 1.529.381 kr. og de samlede udgifter til installationsarbejder udgør 262.410 kr. Alt i alt er udgiften til etablering af lærerarbejdspladser således 1.791.791 kr.

Hver skole har fået stillet et rammebeløb til rådighed, og har dermed selv ansvaret for at indkøbe inventar og sætte installationsarbejderne i værk. Udgiften er finansieret af den anlægsramme, der er afsat i 2014 til modernisering af folkeskoler, som udgør 2,7 mio. kr.

Pressekontakt

Jan Hermansen
Skole- og Kulturchef
  6333 7881
Karen Rasmussen
Skoleleder og formand for skolelederne i Nyborg Kommune
  6333 7291

Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire