16/12-14
-
Pressemeddelelse
Filmoptagelser i Nyborg
Allerede inden vi tiltræder som ejerkommune i FilmFyn
1. januar 2015, lægger vi parcelhus til en enkelt dags filmoptagelse her i december måned.
Det er Asta Film og den svenske instruktør Lisa Ohlin, der afslutter de fynske optagelser på den kommende storfilm "De standhaftige" - et kærlighedsdrama om en hjemvendt, såret soldat fra Afghanistan.
- Vi kan slet ikke sammenligne det her med produktionen af en julekalender, siger Nyborgs borgmester Kenneth Muhs. - Julekalenderen kommer til Nyborg i 6-7 uger. Men det er dejligt at vi allerede nu er på filmproducenternes landkort, siger Kenneth Muhs.
Filmen "De standhaftige" produceres i Faaborg, Nyborg og i København og forventes at få Danmarkspremiere i efteråret 2015. Optagelsen er i øvrigt ikke det eneste Nyborg-aftryk på filmen. Lysmesteren på filmen, Andy Cole, bor i Nyborg og vil i de kommende FilmFyn-produktioner i endnu højere grad blive benyttet som fynsk filmarbejdskraft. Andy Cole er internationalt anerkendt og har bl.a. arbejdet på produktioner som Gladiator og Mission Impossible men også en række danske film.
Pressekontakt
Kenneth Muhs
Borgmester
6333 7101
2845 4840