Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/06-10   -   Pressemeddelelse

Skrupskør komedie på Nyborg Vold

Nyborg Voldspil kan nu løfte sløret for sommerforestillingen 2011 - The Producers. Musicalen er baseret på den skrupskøre film af samme navn med den danske undertitel Forår for Hitler. Musicalen har rekorden som amerikansk teaterhistories mest prisvindende forestilling med 12 Tony-awards, herunder årets bedste musical, bedste manuskript og bedste musik.

Da The Producers fik premiere i Londen, vandt musicalen yderligere priser - blandt andet Best Musical - Critics Circle Awards og Best Musical - Laurence Olivier Awards. I 2006 var musicalen en stor succes på Det Ny Teater i København.

The Producers er historien om den fallerede Broadwayproducer Max Bialystock, som sammen med revisoren Leo Bloom vil sætte et stort stykke op. De har fundet ud af, hvordan man scorer kassen. Opskriften er - skaf en masse investorer, lav så et kæmpe flop af en forestilling, som lukker hurtigt og tag alle de overskydende penge. De hyrer derfor den dårligste instruktør, køber et rædsomt manuskript Forår for Hitler og ansætter elendige skuespillere. Men deres plan går helt skævt...

Instruktør for The Producers bliver igen Sofie Sarbo, som i øjeblikket er i fuld gang med prøverne på Oliver! Sofie er voldspiller med stort V - hun debuterede selv på Volden bare 4 år gammel. Instruktørrollen har Sofie haft i flere andre af Voldspillet forestillinger, bl.a. 6 forårsforestillinger og udenfor Voldspillets skrå brædder har Sofie også beskæftiget sig med drama, sang og musik i sin professionelle erhvervskarriere.

Relevant information

http://www.nyborgvoldspil.dk


Pressekontakt


Firma

Nyborg Voldspil
Torvet 12
8000 Nyborg, Danmark

  65 31 64 44
  65 31 64 44

http://www.nyborgvoldspil.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Voldspil på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire