Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/07-11   -   Pressemeddelelse

Måske verdens tyndeste ur

Obaku lancerer et ur med sporty elementer i minimalistisk design

For urmærket Obaku er det ikke nyt at kombinere de bedste elementer fra forskellige verdener i et urdesign. Faktisk er konceptet bag mærket baseret på at sammensmelte den japanske Zen filosofi med de rene linier fra den danske design tradition. Det nye sporty design, som kommer i butikkerne til efteråret, er en fusion af et tyndt, minimalistisk design og et kraftigt sportsur. Normalt ville disse to designstile stå i kontrast, men i det nye Obaku design er de bedste elementer fra begge verdener inkorporeret i ét ur.

Sporty og tyndt
"Normalt har sportsure store topringe, tykke kasser og mange funktioner," siger Obaku designer Christian Mikkelsen. "De fleste designere ville ikke lave et sportsur, der samtidigt er tyndt".
Christian Mikkelsen er vokset op med den danske design kultur hvor rene linier og den minimalistiske stil er i fokus.
"Dette er nok et af de tyndeste sportsure på markedet i dag," tilføjer Christian Mikkelsen, mens han drejer på topringen af det nye tynde stålur. Han er en af de to designere bag mærket Obaku, og det er første gang i hans tolv år som urdesigner, at han har set så tyndt et sportsur.
"Topringen skrår ned mod kassen og det giver en utroligt tynd kant," siger Christian Mikkelsen. "Det tynde udtryk kombineret med det sporty udseende på topringen, viserne og skiven gør uret helt unikt".

To verdener et ur
Kombinationen af rent dansk design med et sporty look er gengivet selv i de mindste detaljer. Skivens indeks er store i formen som på et traditionelt sportsur, men er blevet afkortet til en lille firkant for at give et rent udtryk og gøre plads i skiven, så det giver uret et åbent og rent look. Topringen har smalle, rene linier og fire tal, som muliggør den traditionelle funktion af en drejbar topring mens den stadig har et overordnet udtryk af et designerur.

Om Obaku
Obaku er en serie ure designet af danskerne Christian Mikkelsen og Lau Liengaard Ruge. Navnet Obaku stammer fra en gren af den japanske Zen filosofi, som fokuserer på det essentielle i livet. Denne filosofi passer godt sammen med de danske design traditioner hvor mantraet 'mindre er mere' er i fokus. Obaku er repræsenteret i 56 lande verden over.

Billeder i høj opløsning kan hentes fra www.obaku.com under 'Download'

Relevant information

http://www.obaku.com


Pressekontakt


Firma

Obaku
Gaaseagervej 6, 1/F
8250 Egaa, Danmark

  +45 70 22 00 88
  +45 40 53 87 00

http://www.obaku.com

Modtag nyheder fra Obaku DK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire