Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/11-16   -   Pressemeddelelse

Skimmelsvamp skyder frem i efteråret



Efter en mild start har efteråret nu for alvor meldt sin ankomst. Og med regn, kulde og blæst følger også skimmelsvamp. Det rammer de mange danske familier, der døjer med dårligt indeklima.

I løbet af sommeren har solen og varmen udtørret bygningerne, men det ophører i efteråret. Og når det oven i købet bliver for koldt til at lufte ud og for vådt til at tørre tøj udenfor, så bliver der fugtigt inden for. Netop her, i kølige og fugtige omgivelser, stortrives skimmelsvampen.

Skimmelsvamp vokser på fugtige materialer
Så snart bygninger bliver fugtige, begynder skimmelsvamp også at skyde frem. Fugten kan komme udefra gennem utætheder i taget, opstigende grundfugt og kondensdannelser, men den kan også komme indefra. Det kan for eksempel ved et utæt rør, men meget af det kommer direkte fra mennesket selv, når vi ånder. Når først fugten er i bygningen, begynder skimmelsvampen at vokse på de fugtig flader. Det kan både ske på vægge og andre synlige steder, men det sker lige så ofte på gipsplader, bag tapeter og under gulvbelægninger.

Fugt i en bygning viser sig ofte som dug på vinduerne. Dette er en tydelig indikator på, at luftfugtigheden i din bolig er for høj - og så kan skimmelsvampen virkelig udfolde sig i din bolig.

Rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen er specialister i skimmelsvamp og indeklima, og laboratoriechef Mads Peacock siger, at der er flere ting, der indikerer, at man er ramt af skimmelsvamp:
"Det vil typisk vise sig som plamager eller en farvet koloni på et angrebet materiale. Det kan også ligge skjult, og så kan man ikke se det. Hvis det er i aktiv vækst, vil det ofte afgive nogle lugtstoffer, som man bliver generet af, og hvis det tørrer ud, begynder det at afgive sporer til luften, som nogle bliver syge af. Det kan det også gøre fra skjulte vækstområder, for eksempel under et gulv. " fortæller han.

Netop skimmelsvamp på skjulte steder er en lumsk størrelse. Når man ikke kan se den, kan den nemlig nå at angribe store områder, før man finder ud af det, og så bliver det pludseligt et stort projekt at få fjernet skimmelsvampen.

Ifølge laboratoriechefen hos OBH-Gruppen Mads Peacock er det vigtigt at handle, hvis man har fundet skimmelsvamp i sin bolig.
"I første omgang gælder det om at finde ud af, hvorfor man har skimmel. Når man først har fået styr på det, skal man løse fugtproblemet, og så skal man have fjernet den vækst, der måtte være" siger han. "Det kan man gøre ved knofedt og almindelige rengøringsmidler i begrænset omfang. Hvis det er større problemer bliver man nødt til at have professionel hjælp til at få det saneret rigtigt og forsvarligt. "

Beskyt din bolig mod skimmelsvamp
Heldigvis kan man selv gøre meget for at beskytte sin bolig mod skimmelsvamp. Vigtigst er det at have et godt indeklima. Mads Peacock fra OBH-Gruppen har tre gode råd om, hvordan man sikrer det.
1. Luft rigtigt ud. Fugten skal nå at forlade boligen, men der må ikke blive så koldt, at der kommer kondens.
2. Lad være at tørre tøj indenfor.
3. Sørg for at holde den indvendige fugtbelastning nede.

Test dit indeklima
Hvis du mistænker din bolig for at være ramt af skimmelsvamp, er der flere ting, som du selv kan gøre for at få svar. Finder du plamager der ligner skimmelsvamp, kan du købe en mycometer-test. Testen fortæller dig, om det, som du har fundet, rent faktisk er skimmel. Hvis du er bekymret for, at der gemmer sig skimmel på steder, hvor du ikke kan se det, kan du købe en DNA-test. DNA-testen analyserer støvprøver for skimmelsporer, så du på den måde kan se, om din bolig er ramt af skimmelsvamp. Men selvom du selv kan teste din bolig for skimmelsvamp, kan det altså kræve professionel hjælp at skaffe sig helt af med det.

Relevant information

Skimmelsvamp
http://www.obh-gruppen.dk/da/privat/skimmelsvamp

DNA skimmelsvamp test
http://www.obh-gruppen.dk/da/erhverv/skimmelsvamp/skimmelsvamp-test-dna

Skimmelsvamp test
http://www.obh-gruppen.dk/da/erhverv/skimmelsvamp/skimmelsvamp-test


Billeder


Pressekontakt

Peter Danielsen
Marketingchef
  +45 70 21 72 40

Firma

OBH-Gruppen A/S
Agerhatten 25
5220 Odense SØ, Danmark

  +45 70 21 72 40
  +45 27 26 49 45

http://www.obh-gruppen.dk

Modtag nyheder fra OBH-Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire