Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/12-16   -   Pressemeddelelse

Gammelt byhus får bugt med skimmelsvamp



Gamle huse har ofte problemer med indeklimaet. For Camilla Birch og Jens Erik Jørgensen optrådte det som skimmelsvamp i deres nyistandsatte byhus i Odense.

I Allégade i Odense ligger et klassisk Odense-byhus fra 1890'erne. Da Camilla Birch og Jens Erik Jørgensen flyttede ind i januar 2016, var det helt gennemrenoveret. Men allerede da de skulle have sat deres nye musikanlæg op, var den gal. På væggen i stuen fandt de en grøn plet på størrelse med en femkrone. Anlægget kom ikke op og hænge. I stedet blev deres nye hus diagnosticeret med skimmelsvamp.

Efter at have haft besøg af et skadeservicefirma anbefalede en ven dem at ringe til OBH-Gruppen for at få bugt med skimmelsvampen. Herefter gik det hurtigt, fortæller Camilla Birch:

"Det gik meget stærkt, men det er kun positivt. Da vi havde taget beslutningen sammen med vores overbo, kunne det egentlig ikke gå stærkt nok. De måtte gerne bare gå i gang med det samme for at få det væk, så vi kunne få frisk luft."

Kresten Jensen fra OBH-Gruppen var ude og inspiceret parrets hus. Her fandt han ud af, at der var flere grunde til, at der var skimmel i huset. Bygningens fundament var ikke fugtsikret, så der kom fugt fra undergrunden op i huset, og der stod to gamle utætte tagbrønde foran huset, som også lækkede vand, der trængte ind i huset. Inde i huset var der en relativ luftfugtig hed 77%. Det normale niveau er 40-50%, så huset var alt for fugtigt.

Dårligt luftskifte
Problemerne med skimmelsvamp bundede ikke kun i indtrængende fugt, men skyldtes også manglende luftskifte. Normalt skal halvdelen af luften i huset skiftes en gang i timen. Det sker ved, at huset har naturlige utætheder, eller at man har friskluftventiler eller aftræk i køkkenet og på badeværelset. Da huset i Allégade blev gennemrenoveret, var det dog blevet så tæt, at luften i huset næsten ikke kunne skiftes naturligt. Kombinationen af mangel på luftskifte og tilførsel af fugt fra undergrunden betød altså, at huset nærmest indbød til skimmelsvamp.

Camilla Birch og Jens Erik Jørgensen har været med i renoveringsprocessen hele vejen, og allerede fra det først besøg var de optimistiske:

"Jeg glemmer ikke den første dag, da Kresten Jensen var her. Da han gik, følte jeg, at jeg havde fået så meget viden, som jeg ikke havde tænkt over før, " siger Camilla Birch.

Problemet med luftskiftet har OBH-Gruppen løst det ved at sætte mekanisk ventilator op på badeværelset. Derudover er husets sokkel blevet sikret mod fugtopstigning, og de utætte tagbrønde er blevet skiftet. Udendørs blev der gravet op, sokkelen blev renset af, og der blev smurt mørtel og tjære på. Derudover blev der lagt dræn langs sokkelen. Det var dog ikke nok til at stoppe den fugt, der kommer nedefra, så der er også lavet en kemisk fugtspærre af soklen. Her er der blevet boret huller i kanten af soklen langs facaden på huset for hvert 10 cm og sprøjtet en kemisk væske ind.

Camilla Birch og Jens Erik Jørgensen kunne hurtigt mærke forbedringerne på egen krop:

"Jeg sidder tit inde i stuen. Lige i starten når jeg lod min arm falde ned bagved sofaryggen, så blev den iskold. Det bliver den ikke længere, " fortæller Camilla Birch, og Jens Erik Jørgensen supplerer: "De ting han har iværksat har også virket efter hensigten. Nu er vi ret trygge ved at bo her igen. Det har vi jo ikke været i en lang periode, når man ligesom tænker svamp og skimmelsvamp."

Forbedringerne har betydet, at fugtniveauet i husets fundament er kommet ned på et acceptabelt niveau. Luftfugtighed i boligen, der tidligere var på 77%, er efter to måneder nede på 30-35%.

"Man føler sig virkelig i gode, og professionelle hænder. Man er lidt på herrens mark, når det handler om svamp og indeklima, men det har de styr på. De ved, hvad de taler om, " siger Jens Erik. "Og så er de meget grundige, " lyder det fra Camilla Birch.


Relevant information

Skimmelsvamp OBH-Gruppen
http://www.obh-gruppen.dk/da/privat/skimmelsvamp

Skimmelsvamp test OBH-Gruppen
http://www.obh-gruppen.dk/da/erhverv/skimmelsvamp/skimmelsvamp-test-dna

Skimmelsvamp symptomer OBH-Gruppen
http://www.obh-gruppen.dk/da/privat/skimmelsvamp/skimmelsvamp-symptomer


Billeder


Pressekontakt

Peter Danielsen
Marketingchef
  +45 70 21 72 40

Firma

OBH-Gruppen A/S
Agerhatten 25
5220 Odense SØ, Danmark

  +45 70 21 72 40
  +45 27 26 49 45

http://www.obh-gruppen.dk

Modtag nyheder fra OBH-Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire