Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-19   -   Pressemeddelelse

Børn i Gambia fik Lego af OBH



Bygherrerådgiver og projektchef Morten Torp Vistesen har i efteråret været halvanden uge i Gambia i Afrika, hvor han havde fornøjelsen af at kunne dele Legoklodser ud til børn på en skole.

De farverige klodser har oprindeligt været brugt til en OBH-temadag, men nu har de fået nyt liv i hænderne på afrikanske børn.

Det er Morten Torp Vistesens tante, der hvert år arrangerer velgørenhedsrejser til Afrika, hvor hun deler mad, tøj og skolepenge ud til familier i bushen. I år blev Morten Torp Vistesen inviteret med, og da tanten opfordrede ham til at tage gaver med til de afrikanske børn, fik hans OBH-kollega en god ide.

- Min kollega forslog, at jeg tog OBH-Gruppens Legoklodser med, og det synes jeg, var en skide god ide, fortæller Morten Torp Vistesen.

Aldrig før set LEGO

Hos det rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen var der stor enighed om, at det var en god ide at sende legoklodserne med Morten Torp Vistesen til Gambia, men da han viste klodserne frem til de afrikanske børn, anede de ikke, hvad de skulle bruge dem til.

Morten Torp Vistesen gik derfor straks i gang med at sætte klodser sammen på en Legoplade, og da han viste børnene, at klodserne kunne sidde fast på pladen, selv når han vendte pladen på hovedet, så spærrede børnene øjnene op.

- Der gik ti sekunder, og så forstod de, hvordan man leger med Lego, fortæller Morten Torp Vistesen og tilføjer:

- Det blev hurtigt populært med legoklodserne. Der var ikke et øje tørt og ikke mindst en utrolig dejlig oplevelse, at kunne gøre så stor indvirkning på børn, som ingenting ejer.
En helt anden verden
Rejsen til Gambia i Afrika og velgørenhedsarbejdet har været en stor oplevelse for Morten Torp Vistesen. Især levevilkårene har gjort indtryk på ham.

- Det er en helt anden verden. Hovedgaden består af rødt sand og vognene bliver trukket af æsler, fortæller Morten Torp Vistesen.

Derfor er Morten Torp Vistesen taknemmelig for, at han kunne give Legoklodserne fra OBH-Gruppen videre til børnene i Gambia, i hvis hænder klodserne gør en forskel.


Relevant information

Børn i Gambia fik Lego af OBH
http://www.obh-gruppen.dk


Billeder


Pressekontakt

Peter Danielsen
Marketingchef
  +45 70 21 72 40

Firma

OBH-Gruppen A/S
Agerhatten 25
5220 Odense SØ, Danmark

  +45 70 21 72 40
  +45 27 26 49 45

http://www.obh-gruppen.dk

Modtag nyheder fra OBH-Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater