Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/09-11   -   Pressemeddelelse

Undgå skimmelsvamp og dårligt indeklima efter en ekstrem våd og fugtig sommer med unik boligrådgivning.

Det landsdækkende rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen A/S, der bl.a. er en af Danmarks førende leverandører af tilstandsrapporter og energimærker, lancerer nu boligrådgivning kombineret med en unik DNA-test af husets indeklima. En DNA-profil af boligen giver mulighed for at opdage om ellers skjulte forhold som fugt og skimmelsvamp ødelægger boligens indeklima og dermed potentielt har konsekvenser for familiens helbred.

Det kan være meget vanskeligt at opdage f.eks. en skjult vandskade under gulvet, mug bag loftspladerne eller en muggen væg med skimmelsvamp bag køkkenskabene. Det har OBH-Gruppen A/S konstateret ved deres mange tusinde huseftersyn, hvor der er blevet udarbejdet en tilstandsrapport. De mange skybrud i løbet af sommeren betyder endvidere, at mange ejendomme i dag har skjulte vandskader og dermed også stor risiko for at udvikle følgeskader som eksempelvis skimmelsvamp i de skjulte konstruktioner.

Som husejer skal man være klar over, at en traditionel visuel gennemgang af huset har visse begrænsninger, og det anbefales derfor, at man får lavet en grundigere undersøgelse af boligen af en ekspert for at undgå, at skader får lov til at udvikle sig og dermed får langt alvorligere konsekvenser senere hen.

Finder skjulte fejl uden destruktive indgreb
I den forbindelse lancerer OBH-Gruppen et nyt produkt, som giver et sundhedstjek af huset i forhold til skjult fugt og skimmelsvamp. En DNA-test er en enkel og ofte billigere måde at opdage skjulte fejl og fugtskader i en ejendom, da DNA-analysen sker på grundlag af opsamlede støvpartikler og derfor helt uden destruktive indgreb.

Boligen skal være sund og rask!
Vi havde fundet drømmehuset, men vi ville gerne sikre os at alt var som det skulle være, inden vi flyttede ind. Vi har i vores familie med to mindre børn fokus på et godt indeklima uden fugt og skimmelsvamp for at undgå problemer med astma og allergi. På den baggrund rettede vi henvendelse til OBH-Gruppen og fik en kompetent rådgivning af den byggesagkyndige sammen med en DNA-test af huset. DNA-testen viste, at der tidligere havde været en vandskade i kælderen. En vandskade, som havde udviklet skjult skimmelsvamp. I forlængelse af DNA-testen anbefalede den byggesagkyndige, at kælderen ikke blev inddraget til beboelse uden en ombygning.. Det fortæller Julie Wedell-Wedellsborg, 33 år og mor til to mindre børn, om sin erfaring med OBH-Gruppens nye produkt: en DNA-test, der er målrettet familier, som vil have sikkerhed for, at indeklimaet i deres hus ikke er påvirket af fugt og skimmelsvamp.

Anbefaling af DNA test af huset
DNA-profilen viste, at der var flere skjulte vandskader i huset. Skader, som skulle udbedres, fortæller Julie Wedell-Wedellsborg, der efterfølgende har anbefalet produktet til flere af sine venner, som har fokus på en sund bolig med et godt indeklima.


Relevant information

http://www.obh-gruppen.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

OBH-Gruppen A/S
Agerhatten 25
5220 Odense SØ, Danmark

  +45 70 21 72 40
  +45 27 26 49 45

http://www.obh-gruppen.dk

Modtag nyheder fra OBH-Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire