01/08-12
-
Pressemeddelelse
H.K.H. Kronprinsesse Mary navngiver ny rose
HKH Kronprinsesse Mary navngiver ny rose fra Rosa. HKH Kronprinsesse Mary åbner den 15. august Odense Blomsterfestival. Ved åbningen navngiver hun en helt speciel rose, udviklet af én af Danmarks mest prisbelønnede rosenforædlere Rosa Eskelund.
- Det er en stor ære for mig at Kronprinsesse Mary har takket ja til denne opgave. Jeg håber og tror, at hun vil blive glædelig overrasket over min smukke rose, som er i den rigtige prinsessefarve, nemlig sart rosa, siger Rosa Eskelund, der sammen med sin mand driver forædlingsselskabet Roses Forever i henholdsvis Aarhus og Fåborg.
Ikke kun kronprinsessen, men også alle andre vil kunne nyde denne rose, der kommer i handlen til foråret 2013. Foruden sin skønhed er den ekstremt holdbar, faktisk så meget, at de store, velduftende blomster og mørke, tykke blade vil bringe glæde i hjemmet i helt op til fem uger. Og hvis den udplantes i havens krukker og bede, kan den sagtens tåle vinteren.
HKH Kronprinsesse Mary er protektor for Hjerteforeningen, og i forbindelse med kampagnen Elsk Hjertet, der samler penge ind til forskning i kvinders hjerter, støtter Roses Forever Hjerteforeningens livsvigtige arbejde med 25 øre for hver solgt rose i Danmark.
Billedtekst: Her er den smukke, nye rose, som navngives på blomsterfestivalen. Den består af store, velduftende blomster og mørke, tykke blade. Bag skønheden ligger mange års forædlingsarbejde.
Billedtekst: Hjerteforeningens kampagne Elsk Hjertet samler penge ind til forskning i kvinders hjerter, og salget af den nye rose støtter denne kampagne med 25 øre for hver solgt rose i Danmark.
Billedtekst: Den nye rose er en del af serien Infinity Rose®, som er kendetegnet ved den lange holdbarhed og store velduftende blomster.
Billedtekst: Rosa Eskelund og hendes mand Harley, driver forædlingsselskabet Roses Forever i henholdsvis Aarhus og Fåborg.
Relevant information
http://www.roses-forever.com/