13/06-13
-
Pressemeddelelse
Michéle Bellaiche åbner Odense Blomsterfestival 2013
Det er efterhånden en tradition, at det er dygtige, anerkendte og elegante kvinder, der åbner Odense Blomsterfestival. I år er ingen undtagelse, når den kendte TV-profil Michéle Bellaiche den 14. august går på scenen ved Odense Rådhus og erklærer den største enkeltevent i Syddanmark for åben.
Med TV2-værten Michéle Bellaiche er det er en scene- og skærmvant kvinde, der fortsætter traditionen i Odense Blomsterfestival for åbning med stil og elegance. Sidste år, i 2012, var det således kronprinsesse Mary, der åbnede festivalen og tiltrak sig masser af opmærksomhed for sin på én gang professionelle og afslappede facon. Før hende har kvinder som Caroline Søeborg Ahlefeldt, grevinde på Egeskov Slot, skuespiller Ellen Hillingsø og prinsesse Marie udført samme opgave, når Odense inviterer til den årlige blomsterfestival.
Vant til at "være på"
For 41-årige Michéle Bellaiche er der ikke noget nyt i at "være på". Hun har således i en længere årrække været en af de højest profilerede værter på TV2. Her har den journalist-uddannede vært været central figur på en lang række programmer og programtyper. Fra den brede flade på Go'Aften Danmark, som hun har været vært på siden 2006, til mere skarpe programmer som TV2 Nyhederne og Station 2.
I 2010 vandt hun Billed-bladets læserpris som årets bedste kvindelige tv-vært.
Michéle Bellaiche er qua sin brede TV-erfaring en yderst rutineret interviewer, der har haft et bredt udsnit af personer foran mikrofonen - fra kronprinsesser til hr. og fru Danmark.
Yderligere oplysninger:
Linda Hansen, Odense Blomsterfestival/sekretariatet, mobil: 30526114
Relevant information
http://www.blomsterfestival.dk