11/07-13
-
Pressemeddelelse
Odense Blomsterfestival introducerer ny event
Hattedamefrokost med kreativitet på toppen
Der er dømt høj og kreativ hatteføring, når Odense Blomsterfestival introducerer en ny event, nemlig en hattedamefrokost, hvor alle med hat på hovedet og billet i hånden kan være med. Der er god mad, musik, præmier på billetterne og spændende præmier til de flotteste hatte. Der er ikke hattetvang, og der er også fede præmier på indgangsbilletten.
Den ene hat er højere, større og mere kreativ end den anden, når en større samling hattedamer har sat hinanden stævne i til en hattedamefrokost under Odense Blomsterfestival.
- Det bliver et flot syn, når de mange damer arriverer med deres garanteret helt usædvanlige hatte på hovedet! Der vil være mange sjove temaer og materialer imellem, og det hele vil være sat sammen med stor kreativitet, fortæller Linda Hansen fra Odense Blomsterfestivals sekretariat.
Kyndige og kreative dommere
Der er præmier på billetterne og goody bags til alle. Hertil kommer nogle flotte præmier til de tre flotteste hatte - bl.a. et gavekort til en weekendrejse til London med DFDS. Det er den kendte designer og modeekspert Jim Lyngvild og hans to meddommere, der vurderer, hvilke hatte, der skal præmieres:
- Vi har allieret os med tre kyndige dommere. En af dem er Jim Lyngvild, der har takket ja til at vurdere hattene og dele præmierne ud til de tre flotteste hatte. Jim glæder sig til opgaven, og vi glæder os til Jim, smiler Linda Hansen.
Info
billetter til hattedamefrokosten koster 299 kroner.
der er præmier på indgangsbilletterne, goody bags til alle, dyre dufte fra Magasin + de store præmier, bl.a. gavekort på weekendophold fra DFDS til vinderen, gavekort på 1.000 kr. til Magasin og fem sæt kopper i stellet Flora, der er en nyhed fra Royal Copenhagen
Maden leverer Druen & Bønnen, Restaurant Oluf Bagers Gaard og Eatmosfære
Frokosten foregår i blomsterteltet på Skt. Knuds Plads v. Flakhaven, lørdag den 17. august kl. 13,30.
Relevant information
http://www.blomsterfestival.dk