02/08-13
-
Pressemeddelelse
Guld medalje til rosas rose
Rosas rose vinder guld ved den store potterose konkurrence i Lottum, Holland. Det var Rosas rose Snowball Forever der løb af med guldmedaljen i den store potterose konkurrence i Lottum i Holland denne sommer. Ikke nok med det, sølvmedaljen gik også til en af Rosas roser, nemlig Como Forever.
Begge roser udmærker sig ved at have ekstra store blomster, ekstra lang holdbarhed indendørs og de er særdeles velegnet for udplantning i havens krukker og bede, hvor roserne er vinterhårdføre.
Begge roser er forædlet af Rosa Eskelund i Dyreborg, og kan ses på Rosas udstilling i Vintapperstræde under Odense Blomsterfestival.
"Det er meget stort for os at vinde både guld og sølv medaljen netop i Lottum, som er stedet hvor der produceres rigtig mange roser", siger en stolt Rosa Eskelund, der flere gange tidligere også har vundet præmier ude i den store verden.
Fakta:
Lottum er centrum for 70% af rosenproduktionen i Holland og året rundt kan man gratis besøge den store rosenhave. Hver sommer afholdes der en konkurrence med fokus på potteroser, hvor en professionel fagjury bedømmer roserne i flere kategorier. Rosas roser vandt denne sommer både guld og sølv for bedste potterose 2013.
Billedtekst: Guldvinderen Snowball Forever markedsføres under navnet Infinity i Danmark, og rosen er kendetegnet ved de ekstra store blomster og den lange holdbarhed. Rosen fås i blomsterbutikker og havecentre landet over.
Billedtekst: Como Forever vandt en flot sølvmedalje ved den store rosenkonkurrence i Lottum, Holland.
Billedtekst: En stolt Rosa Eskelund med de to diplomer fra Holland.
Relevant information
http://www.blomsterfestival.dk