Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/01-14   -   Pressemeddelelse

Ny sekretariatsleder i Odense Blomsterfestival



Siden den spæde start på Odense Blomsterfestival har Linda Hansen været leder af foreningens sekretariat. Nu går hun på pension og giver havehandskerne videre til en ny sekretariatsleder.

Det bliver 40-årige Henrietta Rasmussen, der fra 1. februar koordinerer arbejdet med at planlægge, udvikle og afholde Odense Blomsterfestival, der med sine over 200.000 gæster er den største enkeltevent i Syddanmark.

Bred baggrund med grøn linie
Med sig har Henrietta en bred baggrund med en grøn linie igennem mange af aktiviteterne, idet hun af flere omgange har været i berøring med gartneribranchen. Hun har arbejdet med områder som salg, marketing, messer og events. De seneste fem år har hun fungeret som konsulent for virksomheder omkring deltagelse på messer og events, nationalt og internationalt.
Disse erfaringer og kompetencer kan fremover kombineres i det alsidige arbejde med Odense Blomsterfestival, hvor alle kvalifikationer kommer i spil - og i tæt dialog med de mange forskellige samarbejdspartnere. Fra gartneribranchen og gartnerne selv over myndigheder til en bred vifte af sponsorer.

Stor oplevelse, stort arbejde
Henrietta Rasmussen er født og opvokset i sydsvenske Älmhult, men flyttede til Danmark i 1992. Hun siger om den nye opgave:
"Det bliver fantastisk spændende at arbejde med Odense Blomsterfestival, og det er en stor ære for mig at føre festivalen videre efter Linda Hansen! For mig personligt samler jobbet en række interesser og fagområder, hvor jeg har mine kompetencer. Samtidig er det en flot festival, der er en stor oplevelse - og et stort arbejde. Jeg glæder mig til at tage hul på opgaven med Odense Blomsterfestival". siger Henrietta Rasmussen.

Kontakt:
Henrietta Rasmussen, mobil: 20 74 20 39
Linda Hansen, mobil: 30 52 61 14
Vagn Jørgensen, mobil: 40 31 06 00


Billeder


Pressekontakt

Henrietta Rasmussen
Sekretariatsleder (generel presseansvarlig)
  + 45 21192122
  +45 21 19 21 22

Firma

Odense Blomsterfestival
Vintapperstræde 14, 1
5000 Odense C, Danmark

  +45 21 19 21 22
  +45 21 19 21 22

http://www.blomsterfestival.dk

Modtag nyheder fra Odense Blomsterfestival på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire