29/11-10
-
Pressemeddelelse
Julen begynder på Camillagården
Julen begynder for alvor på onsdag, hvor Odense værkstedet Camillagården inviterer til julestue.
Onsdag den 1. december inviterer Camillagården traditionen tro til masser af julehygge og underholdning, når de byder inden for i varmen til julestue fra kl. 13.00-18.00.
Her bliver sanserne bombet i julehumør. Til ganen er der gløgg og æbleskiver i caféen, og de besøgende kan købe hjemmebagte småkager og bolcher med hjem. Camillagårdens Flower Power band spiller op to gange mellem kl. 14 og kl. 17. Derudover er der mulighed for at købe alt fra juledekorationer, nisser og pynt til smykker, lys og blomster.
- For mange mennesker er det blevet en tradition at skyde julen i gang her til vores julestue. Nogle benytter chancen til at købe vores smukke juledekorationer, andre handler hjemmebagte småkager til dåserne derhjemme og atter andre hygger sig blot, fortæller Christina Pawsø, afdelingsleder på Camillagården.
Julestue på Camillagården
Onsdag den 1. december fra kl. 13.00-18.00
Peder Skramsvej 19
5220 Odense SØ
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.
Om Camillagården
Camillagården er et af Odense Kommunes dagbeskæftigelsestilbud og er arbejdsplads for 120 antal mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
For yderligere information
Christina Pawsø, mobil 40 13 70 45
Relevant information
http://www.odense.dk/