Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-11   -   Pressemeddelelse

Kom gratis i biffen til film og dialog i Vollsmose Kulturhus

Som en del af Salaam Filmfestival serverer Vollsmose Kulturhus både film og dialog den 29. januar 2011, kl. 16 - 18:30, og der er gratis entré.

FILM: "Ørkenblomst" er en film fra 2009, der er baseret på en virkelig historie. "Ørkenblomst" er filmatiseringen af Waris Diries autobiografiske bog af samme navn, der blev en virkelig bestseller. Både bogens og filmens tema er kontroversielt, nemlig kvindelig omskæring, og de prøvelser hovedpersonen må igennem er ganske utrolige, men sørgeligt sande. Somaliske Waris bliver omskåret som femårig og giftet bort som 13-årig. Hun flygter derfor til London med bedstemorens hjælp. Planen slår fejl og livet som illegal indvandrer starter. Imidlertid opdager en modefotograf Waris' eksotiske udstråling. Hendes liv som international topmodel begynder - og Waris begynder at kæmpe for afrikanske kvinders rettigheder.


DIALOG: Mød den unge somalisk-danske Munira Abdirisak Ali og hør hendes personlige historie om pigeomskæring og dens konsekvenser i forbindelse med filmen. Munira Abdirisak Ali er 25 år og læser kandidat på RUC i Cultural Encounters og psykologi. I sin fritid arbejder hun i Magasin Lyngby og som freelance tolk. Hun skriver også for Ethniqa Magazine - et online magasin skrevet af etniske kvinder til etniske kvinder. Muniras bedsteforældre var nomader i Somalia. Munira Abdirisak Ali vil tale med publikum om, hvad kvindelig omskæring er. Foregår det i Danmark og hvilke fysiske og psykiske konsekvenser har det for pigerne og for deres ligestilling? Munira Abdirisak Ali vil også tale om, hvordan en ung dansk-somalisk pige navigerer i forhold til forskellige normer for kvindelighed, hvordan det er at være somalisk-dansk pige i Danmark og hvordan det er at leve med og i begge verdener i stedet for at vælge den ene fra. "Jeg mener, at man ikke skal stå med et ben i hver lejr, men med begge ben i en blandet," siger Munira Abdirisak Ali, og sådan er der lagt op til en god dialog med publikum.

(Varighed: Film og dialog i alt 2 t. 30 min.).

Med venlig hilsen

Peter Widmer
Kommunikations- og kulturmedarbejder
Vollsmose Kulturhus
Vollsmose Allé 14, postboks 48
5240 Odense NØ
Tlf.: Direkte: 6375 0882

Relevant information

http://www.odense.dk/


Pressekontakt


Firma

Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C, Danmark

  26 21 98 10

http://www.odense.dk/

Modtag nyheder fra Odense Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire