Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/03-11   -   Pressemeddelelse

En mosaik i ord og toner - gratis H.C. Andersen-aften m. en af Danmarks betydeligste fortolkere

Odense Kommune inviterer til H.C. Andersen-aften på digterens fødselsdag, lørdag d. 2. april, med historier, sange, digte, dagbogsnotater og rejsebeskrivelser fremført af erfaren H.C. Andersen fortolker, skuespiller og sanger Christian Steffensen og pianist Søren Pedersen i Koncerthuset. Gratis billetter afhentes på VisitOdense.

Tid og sted:
"At rejse er at leve" - en mosaik i ord og toner
Odense Koncerthus, Pro Musica Salen
Lørdag d. 2. april kl. 20
Gratis entré.

Gratis billetter:
Billetter (max. 4 stk. pr. kunde.) afhentes:
VisitOdense
Vestergade 2, 5000 Odense C
Indgang på siden af Rådhuset
Åbent: man-fredag kl. 9.30-16.30, lørdag kl. 10-13

Forestillingen "At rejse er at leve" er en H.C. Andersen-mosaik i ord og toner

Skuespilleren og sangeren Christian Steffensen inviterer sammen med pianisten Søren Pedersen på en eventyrlig rejse i H.C. Andersens udvidende og fabulerende univers.

Med historier, sange, digte, dagbogsnotater, rejsebeskrivelser, citater fra brevene, erindringerne m.v., præsenterer Christian Steffensen en enestående underholdning i ord og toner, hvor publikum også får lejlighed til at røre stemmebåndene på de omdelte H.C. Andersen-sange.

Programmet, der er tilrettelagt for et voksent publikum, falder i to afdelinger.

Se frem til en herlig og eventyrlig oplevelse i selskab med H.C. Andersen og Christian Steffensen.

Om den erfarne H.C. Andersen fortolker Christian Steffensen

Christian Steffensen er en af vore betydeligste H.C. Andersen-fortolkere og han har gennem årene udgivet fem CD'er, hvor han fortolker udvalg af digterens sange, tekster og skuespil.

Ligeledes udgav han i 1988 CD'en "In Denmark I was born" hvor Christian Steffensen har indsunget 27 H.C. Andersen-sange på engelsk, i Paula Hostrup-Jessens prisbelønnede oversættelse.

Han er tillige en hyppig gæst i udlandet, hvor han optræder med "At rejse er at leve" i hhv. en engelsk og en tysk version.

Senest har han stået bag to "Andersen-teateropsætninger" på Den Danske Skueplads; "Juleaften og nytårsaften" - en decemberfortælling med sange (opført i 2009 og i 2010) - samt "Den svenske Nattergal" der havde urpremiere d. 25. januar i år.

"Den svenske Nattergal" er en musik-forestilling, som Christian Steffensen opfører sammen med den pragtfulde svenske sopran Anna Forsebo, der spiller den legendariske svenske verdenssopran Jenny Lind (Den svenske Nattergal), som digteren jo var særdeles optaget af.

I sommeren 2009 startede Christian Steffensen en helt nyskabende H.C. Andersen-platform, hvor han arrangerer dramatiserede byvandringer i det gamle København i digterens fodspor.

Yderligere information:
Per Holst, Kulturkonsulent
Mobil: 23 96 15 32

Fejring af H.C. Andersens fødselsdag 2. april
Samlet program for fejlingen lørdag 2. april udsendes primo uge 13.

Kontakt:
Christina Mark Lassen, Kulturmedarbejder
Tlf: 65 51 28 07

Relevant information

http://www.odense.dk/


Pressekontakt


Firma

Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C, Danmark

  26 21 98 10

http://www.odense.dk/

Modtag nyheder fra Odense Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire