Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/03-11   -   Pressemeddelelse

Vækst via akademikere

Vækstpotentiale i mindre virksomheder via nyuddannede akademikere i offentligt løntilskud

I april 2010 fik små og mellemstore virksomheder(SMV) i Odense muligheden for at have en nyuddannet akademiker tilknyttet som projektleder i et halvt år eller mere.

Erfaringerne med at koble akademikere med lokale SMV'er har været positive. Ud over værdien i at få et dybere kendskab til 'matchmaking' mellem akademikere og erhvervslivet, så er det også muligt at dokumentere, at især de mindre virksomheder oplever en øget omsætning pga. den nye viden akademikeren tilfører virksomheden.

- Vores akademiker i løntilskud havde en tilgang til kommunikation og markedsføring, der har gjort virksomhedens profil skarpere og mere konsistent. Der er kommet øget bevidsthed omkring formidlingen af de tekniske produkter, og der kommunikeres nu i højere grad mod potentielle kunder, siger Birger Sørensen, administrerende direktør for Roll-o-Matic.

Alternativ til arbejdsløshed

Projektet giver desuden den nyuddannede akademiker muligheden for at vise og udvikle sine kompetencer. Helene Møller startede som nyuddannet i løntilskud hos Roll-o-Matic og er i dag ansat i virksomheden.

- Jeg kom med en baggrund, som var vidt forskellig fra mine nye kolleger, og det har betydet, at vi gennem forløbet har lært rigtig meget af hinanden. Jeg har kørt flere projekter sideløbende og fået lov til at afprøve en masse ting, hvilket har været med til at skærpe min faglige profil. Og se mine projekter lykkedes var bare det hele værd, siger Helene Møller, der i dag er fastansat i virksomheden.

Erfaringer videreføres

Pilotprojektet 'Fra kvalifikationer til kompetencer' er igangsat af Udvikling Odense og finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd Odense. Projektet har kørt fra d. 1/5-10 og afsluttes ved udgangen af april 2011. Den succes og de erfaringer projektet har affødt, bygges der nu videre på i et nyt projekt 'Vækst via IT'. Her får udvalgte virksomheder et tilbud om at ansætte en 'IT-angel'.

- Projekter som disse er forbilledlige eksempler på at koble uddannelse og erhvervsliv til fordel for begge parter. Samtidig imødekommer det aktuelle udfordringer i forhold til både arbejdsløshed og behov for vidensvækst i virksomhederne, siger borgmester i Odense, Anker Boye.

Relevant information

http://www.odense.dk


Pressekontakt


Firma

Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C, Danmark

  26 21 98 10

http://www.odense.dk/

Modtag nyheder fra Odense Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire