Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/05-11   -   Pressemeddelelse

Få en uformel snak om fremtidens Odense med byrådets politikere

Lørdag den 14. maj 2011 kan alle interesserede møde op til åbent rådhus om planstrategi 2011 og få en uformel snak om fremtidens Odense med politikere fra byrådet.

Planstrategi 2011 er i offentlig høring fra 11. april til den 6. juni 2011, og her skal borgernes meninger frem. Det er netop nu borgerne har mulighed for at sætte deres fingeraftryk på fremtidens Odense, og komme med deres input til, hvad der fremover skal gøre Odense attraktiv.

Byens politikere inviterer sammen med kommunens planlæggere borgerne til Åbent rådhus om planstrategi 2011 den 14. maj. Her kan man få information om planstrategiens temaer og drøfte strategien med kommunens medarbejdere og forskellige byrådsmedlemmer. Planlæggerne tager borgernes holdninger med som input til det videre arbejde med planstrategien.

"Man kan betragte planstrategien som en overordnet ramme, hvor vi politikere har kastet et helikopterblik ud over Odenses fremtidige udvikling. Men for at drive byudviklingen i den rigtige retning er det vigtigt, at vi får borgerne med undervejs. Derfor slår vi til åbent rådhus dørene op for et slags inspirationskammer. Her vil vi gerne have borgerne på banen til en uformel snak om fremtidens Odense med os politikere og kommunens planlæggere. Vi håber, at folk har lyst til at være med. Vi er i hvert fald parate", siger Anker Boye.

Borgernes meninger skal frem!
Der er flere muligheder for at give sin mening til kende og få mere information i planstrategiens høringsperiode:

Dialog: Kom til Åbent rådhus i festsalen på 2. sal lørdag den 14. maj kl. 10.00-14.00, her vil borgerne have mulighed for at tale med nogle af kommunens planlæggere og flere af byrådets politikere, eksempelvis vil borgmesteren være til stede mellem 10-12. Der vil være information om planstrategiens temaer, og planlæggerne tager borgernes kommentarer og holdninger med som input til det videre arbejde med planstraPressrelease texttegien.

Information: Kom til Havnekulturfestivalen den 27. - 29. maj, og se udstillingen om blandt andet planstrategien og tal med kommunens medarbejdere om fremtidens Odense. Programmet kan læses på http://www.havnekulturfestival.dk/

Bliv hørt: Høringsportal - på hjemmesiden www.odense.dk/planstrategi11, kan borgerne læse om planstrategien og afgive høringssvar.

Skriv: Borgerne kan skrive deres kommentarer til planstrategien på e-mail til bystrategisk(AT)odense.dk, eller på brev til Odense Kommune, Bystrategisk Stab, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

Relevant information

http://www.odense.dk/planstrategi11


Pressekontakt


Firma

Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C, Danmark

  26 21 98 10

http://www.odense.dk/

Modtag nyheder fra Odense Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire