Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/06-11   -   Pressemeddelelse

Vælger Fyn fællesskabet?

Tirsdag den 14. juni har Faaborg-Midtfyn og Langelands kommunalbestyrelser beslutningen om den fælles fynske erhvervs- og turismeorganisation på dagsordenen. Frem til den 30. juni følger de otte øvrige kommuner, og beslutningerne bliver afgørende for, hvor stærkt og samlet Fyn vil stå i fremtiden.

- Det er lige nu, vi har en afgørende åbning til et langt mere fælles Fyn, der vil være i stand til at skabe synlighed og ikke mindst en styrkeposition til vores fælles ø. Det gælder både i forhold til at tiltrække turister og nye virksomheder, mener C.C. Nielsen, der er formand for Udvikling Fyn.

Udvikling Fyn har reelt lige nu en direktør og en bestyrelse bestående af borgmestre og repræsentanter fra seks fynske kommuner - Svendborg, Assens, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Odense. Den 30. juni er det fastsat hvor mange fynske kommuner, der vil være med til at investere i en egentlig organisation.

- Nu går vi fra gode intentioner til forpligtende handling. De kommuner, der her i juni måned vælger Udvikling Fyn til, skal overføre midler og medarbejder til organisationen, så den bliver lokal forankret og levedygtig. Jo flere der er med, jo bedre er hele Fyn repræsenteret, og jo længere kan vi række ud, siger direktør i Udvikling Fyn, Mads Graves.

I organisationen Udvikling Fyn vil mange allerede eksisterende tværkommunale projekter blive samlet. De gælder for eksempel indsatser i forhold til energi og cleantech virksomheder, velfærdsteknologiske satsninger og meget andet. Desuden er forventningen, at der vil være kritisk masse til at sætte nye satsninger i søen og at løfte opgaven med at styrke Fyn på erhvervs- og turismeområdet i langt højere grad.

- Hvordan organisationen Udvikling Fyn skal være sammensat og fungere samt hvilke opgaver, der skal løses, fastlægger vi først endeligt i andet halvår af 2011. Det vigtigste lige nu er, hvem og hvor mange, der tror på det fælles Fyn og vil forpligtige sig på en organisering, der kan skabe resultater. Jeg sætter min lid til de fynske byråd og ser frem til en spændende juni måned, afrunder C.C. Nielsen.

Kontakt:
Direktør i Udvikling Fyn, Mads Graves, tlf. 4031 0575
Bestyrelsesformand i Udvikling Fyn, C.C. Nielsen, tlf. 4033 8411

Relevant information

http://www.udviklingfyn.dk


Pressekontakt


Firma

Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C, Danmark

  26 21 98 10

http://www.odense.dk/

Modtag nyheder fra Odense Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire