Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/08-11   -   Pressemeddelelse

Netværk dig til succes

Vigtigheden af at være del af et godt netværk bliver i høj grad understreget når Network011 skydes i gang 1. september 2011. 25 store netværk på tværs af brancher har meldt deres ankomst og allerede før start gennemsyres Network011 af netværksaktiviteter via de sociale medier.

Network011 er beviset på, at alle kan have stor glæde og gavn af at hive en dag ud af kalenderen for at tage ud og netværke. Når Network011 slår dørene op den 1. september 2011 vil en bred række af landets erhvervsnetværk være stærkt repræsenteret.

"Network011 er et 'must' for alle, der går efter udvikling, ny inspiration og bedre netværk til virksomheden eller for sig selv. Her får deltagerne, med både workshop og specielt oprettede mødeborde til indgåelse af nye aftaler, en enestående mulighed for at netværke både på personligt og professionelt plan - og med folk fra hele landet," siger direktør ved Udvikling Odense, Mads Graves. Udvikling Odense er tovholder på messen.

Deltagerne suger netværket til sig
Som noget nyt tilbyder Network011, at deltagerne via LinkedIn får muligheden for at skabe netværk allerede inden 1. september. Network011s LinkedIn har passeret de 100 medlemmer, og på gruppens online-debat side skriver Andreas Thiel, projektkonsulent hos Mercell Danmark A/S:

" Jeg har store forventninger til, at Network011 bliver en kæmpe succes som de foregående år. Jeg ser meget frem til at møde de andre deltagere og bidrage til denne fantastiske messe."

Fokus på fagligt indhold
Udover årets hovedtalere, der inkluderer Stine Bosse, består Network011 for første gang af 12 unikke workshops med titlen 'Få Succes med de rigtige valg'. Deltagerne får dermed muligheden for at blive klogere på sig selv og lære noget nyt. De 12 workshops skal opfordre og udfordre deltagerne til at tænke i nye baner. Også her er netværk i høj kurs.

"Workshoppen 'Netværk - en investering i din - og virksomhedens - udvikling og fremtid' er en af messens mest populære. Men der er stadig pladser, og man kan tilmelde sig på vores hjemmeside network011.dk," lyder det fra iværksætterkonsulent ved Udvikling Odense, Randi Trabjerg.

Læs mere: www.network011.dk
Oversigt over deltagende netværk: http://www.network011.dk/index.php?id=6

Kontakt:
Direktør Mads Graves, Udvikling Odense 40 31 05 75
Iværksætterkonsulent, Randi Trabjerg, Udvikling Odense 63 75 95 58
Deltager ved Network011, Andreas Thiel, projektkonsulent Mercell Danmark A/S 51 14 56 66

Relevant information

http://www.odense.dk/


Pressekontakt


Firma

Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C, Danmark

  26 21 98 10

http://www.odense.dk/

Modtag nyheder fra Odense Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire