Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/08-11   -   Pressemeddelelse

28 lande - én teaternation?

28 lande repræsenteret på Odin Teatrets internationale kursus Odin Uge Festival 22. - 31. august

De kommer fra Bosnien-Herzegovina, Brasilien, Canada, Colombia, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Honduras, Iran, Libanon, Taiwan ... og 16 andre lande ud af verdens i alt 193 stater.

De arbejder med Odin Teatrets skuespillere og instruktør, ser alle teatrets forestillinger og meget andet, og de kommer også til at lære byen Holstebro at kende.

De er 52 deltagere - teaterstuderende, skuespillere, dansere, musikere med mere - i alle aldre på Odin Teatrets internationale kursus Odin Uge Festival.

En vigtig del af det omfattende program, som deltagerne får lejlighed til at opleve, er - som nævnt - Odin Teatrets forestillinger og arbejdsdemonstrationer. 22 i alt, som er åbne for offentligheden.

Alle opførelser finder sted på Odin Teatret - for det meste på engelsk.
Den 22. august lægges der ud med Inside the Skeleton of the Whale med Odin Teatrets ensemble. The Echo of Silence med Julia Varley og Judith med Roberta Carreri vises den 23. august. 24. august gælder det Quasi-Orpheus: the Actor-Musician, Traces in the Snow, Killing Time og Doña Musica's Butterflies. Den 25. august kan man se Esters Bog.

Fredag den 26. august er der My Stage Children og The Castle of Holstebro II. Den 27. august indledes med En byttehandels Ansigter, som er en kunstnerisk udveksling mellem miljøer i Holstebro og festivaldeltagerne. Samme dag opføres The Dead Brother, White as Jasmine og Salt.

Søndag den 28. august fremføres Letter to the Wind, Orô de Otelo og Itsi-Bitsi. Mandag den 29. august har Text Action Relations, og Great Cities under the Moon på plakaten, og endelig vises Whispering Winds og Ode til Fremskridtet tirsdag den 30. august.

Yderligere oplysninger om alle forestillingerne og spilletidspunkter fås på hjemmesiden www.odinteatret.dk.

Holstebro, den 15. august 2011

Relevant information

http://www.odinteatret.dk/


Pressekontakt


Firma

Odin Teatret
Særkærparken 144
7500 Holstebro, Danmark

  97424777

http://www.odinteatret.dk/

Modtag nyheder fra Odin Teatret på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire