Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/11-11   -   Pressemeddelelse

Musikalsk revolution i Holstebro!

Oplev en koncert, så du ikke længere tror, du ved, hvad klassisk musik er!
Det bliver med garanti musik, som man aldrig ville have troet, at man skulle få mulighed for - og lov til - at opleve i sin levetid, når Jeppe Just Instituttet fra København onsdag den 16. november kl. 20 giver en unik koncert på Odin Teatret.

Jeppe Just Instituttet er et relativt nyt (klassisk) band, der består af musikerne Matias Seibæk, David Hildebrandt og lederen og komponisten Jeppe Just Christensen (f. 1978).

Jeppe Just Christensen er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2005, hvor han studerede hos så fremragende folk som Ivar Froundberg, Hans Abrahamsen, Niels Rosing-Schow og Bent Sørensen.

2005 - 2006 efteruddannede han sig på Hochschule für Musik i Karlsruhe hos Wolfgang Rihm. I 2007 modtog han Wilhelm Hansen Prisen og i 2009 et stipendium fra Léonie Sonnings Musikfond. Hans værker er blevet opført på festivaler i Danmark, Sverige, USA og Østrig.

Det meget specielle og aldeles fascinerende ved Jeppe Just Instituttet er bandets markant anderledes musikalske udgangspunkt og afsæt. Musikken fremføres på hjemmelavede instrumenter, der for manges vedkommende bygges af materialer, som man ikke i første omgang ville forestille sig kunne bruges som musikinstrument. Det drejer sig om alskens isenkram og køkkenudstyr og minsandten også ting, man finder på byggemarkeder som jernstænger, wires, metalplader, kæder, rør, spande og stiger. Af de mere genkendelige instrumenter, gruppen anvender, kan nævnes det afrikanske strengeinstrument kalimba, diverse mundharper, musikalsk sav og tonegeneratorer.

Den usædvanlige, æstetiske tilgang til musikken bygger først og fremmest på en kærlighed til den og til, hvad man kunne kalde musikalsk skrammel, metallisk energiudladning, 70'er - 80'er synthesizermusik, inderlighed og bragende sentimentalitet.

Relevant information

http://www.odinteatret.dk/


Pressekontakt


Firma

Odin Teatret
Særkærparken 144
7500 Holstebro, Danmark

  97424777

http://www.odinteatret.dk/

Modtag nyheder fra Odin Teatret på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire