Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/11-12   -   Pressemeddelelse

Halløj på Bøhlandet

Velkommen til årets vandkantskomedie. Forestil dig en pløjemark, der er blevet flyttet ind i en teatersal... så har du nogenlunde scenografien til Odsherred Teaters nye forestilling: Halløj på Bøhlandet.

Vi graver dybt i den nordvestsjællandske muld og muntre folkesjæl og strør med gavmild hånd begge ud over scenekanten i denne romantiske udkantsforvikling med et stænk politisk satire og en masse vandkantscountry og Bøhlandsblues.
Og måske... hvem ved... finder vi også en uvurderlig skat, ligesom de gjorde i Lejre for nylig.

Bøhlandet ligger helt derude ved kanten af vandet, hvor københavnere kun kommer om sommeren - og Christiansborg-politikere sjældent ses.

Her ligger Kaffeslottet. Hele egnens kulturcentrum, hvor godtfolk mødes til den årlige dartturnering, konfirmationer, bryllupper og bankospil.

Men med stor arbejdsløshed, for få turister og de fastboendes tiltagende flugt mod storbyerne, er det lille samfund udfordret på sin eksistens. Områdets driftige borgmester har en løsning: Branding! Ved hjælp af en ny, stor satsning, med EU-midler, planlægger man at anlægge TREO PARKEN - et forlystelsessted for tømmermændsramte.

Her kan man få dækket ethvert tænkeligt behov, som tømmermandsramt - hvad enten de er fremkaldt af alkohol eller økonomisk overforbrug. Her kan man vælge at gå fedt-, salt- og sukkervejen, adrenalinvejen, wellnessvejen eller... nå ja... vejen, for dem med mere pikante behov.

Og TREO PARKEN... den skal ligge, lige der, hvor kaffeslottet har ligget i generationer.

Et sagn fortæller dog, at der under mulden gemmer sig en skat fra oldtiden - en skat så stor, så fantastisk, at den kan redde hele det lille samfund med et enkelt trylleslag. Men findes den virkelig? Og vil det lykkes at redde både den og Kaffeslottet før bulldozerne går i gang?

Spiller lørdag den 24. november (premiere) til fredag den 14. december, tirsdag-fredag. kl. 19.30.

Varighed 2 timer med pause.
Spillested: Odsherred Teater, Annebergparken 22, 4500 Nykøbing. Sj. tlf.: 59 93 03 01.

Skuespillere Susan A. Olsen, Henrik Ipsen og Mei Oulund Pianør Jan Overgaard
Instruktør Frede Gulbrandsen Scenograf Mie Riis Christiansen Manuskript Mei Oulund
Musikalsk arrangør Jan Overgaard.


Relevant information

http://www.odsherredteater.dk


Pressekontakt


Firma

Odsherred Teater
Annebergparken 22
4500 Nykøing Sj., Danmark

  59 93 03 01
  24 65 33 63

http://www.odsherredteater.dk

Modtag nyheder fra Odsherred Teater på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire