24/02-11
-
Pressemeddelelse
Private fængsler er ikke løsningen
Regeringens forslag om at privatisere driften af fængslerne vækker bekymring hos formanden for OAO-Stat (Offentligt Ansattes Organisationer) Flemming Vinther.
Regeringspartierne vil - ifølge flere af dagens aviser - se på privatisering af fængselsvæsenet. Flemming Vinther peger på to centrale elementer:
1) Hvilke dele af fængselsdriften skal privatiseres?
2) Kan det betale sig?
Vi har i Danmark en lang tradition for ikke at privatisere myndighedsopgaver. Det er så og sige et ukendt fænomen ikke blot her i landet, men også i langt de fleste af de lande vi normalt sammenligner os med. Det er med til at sikre retssikkerheden. Fysisk magtanvendelse kan ikke delegeres til private - og endnu mindre overlades til private - ved udlicitering. Den præmis bør politikerne selvfølgelig fastholde", udtaler Flemming Vinther.
Privatisering er ikke altid bedst og billigst
Formanden for OAO-Stat konstaterer, at medlemmerne endnu engang må lægge øre til, at "privatisering altid fører til bedre og mere effektiv drift". Det er ikke en sandhed, man kan genkende i OAO:
"Helt generelt er der meget lidt evidens for, at privatisering altid gør et område mere rentabelt. Netop i forhold til fængsler, viser en større amerikansk undersøgelse, at privat drevne fængsler ikke er mere omkostningseffektive end offentlige. Det er på tide, at politikerne erkender, at privatisering ikke er nogen tryllestav, der fluks får problemer - af en hver tænkeligt art - til at forsvinde".
Relevant information
http://www.oao.dk
Firma
Offentligt Ansattes Organisationer
Staunings Plads 1-3, 4.
DK-1607 København V.,
Danmark
33 70 13 00
http://www.oao.dk
Modtag nyheder fra Offentligt Ansattes Organisationer på mail
Tilmeld dig her