19/12-11
-
Pressemeddelelse
Vi skal have gang i væksten - NU
Statens ansatte stiger mindre i løn end forventet som følge af en privat sektor i bakgear. Der behov for en kickstart af dansk økonomi.
Lønnen for alle statsansatte stiger mindre end forventet. Den 1. april 2012 stiger ansatte i staten med 1,31 procent. Da overenskomsten blev indgået for godt et år siden var det forventningen, at lønnen ville stige med 1,70 procent.
Topforhandler på statens område Flemming Vinther udtaler: Da vi indgik overenskomsten for det statslige område, forsøgte vi at tage højde for den private lønudvikling. Som alle ved, er det svært at spå - særligt om fremtiden. Nu kender vi den reelle lønudvikling i den private sektor, og den har været mindre, end vi forventede. Det betyder en justering af de kommende lønstigninger for sta-tens ansatte. Det er ærgerligt men en konsekvens af reguleringsordningen.
Reguleringsordningen sikrer parallelitet i lønudviklingen mellem det offentlige og private område. Og den betyder, at de offentlige ansatte ikke bliver lønførende i forhold til det private arbejdsmarked. Samtidig betyder reguleringsordningen, at lønnen for de offentligt ansatte ikke sakker bagud i forhold til de privat ansatte. Det er et godt redskab, som betyder en stabil og ansvarlig lønudvikling i den offentlige sektor, udtaler Flemming Vinther.
Flemming Vinther er bekymret over udviklingen i den private sektor. Tallene understreger, at den private sektor er i bakgear. Regeringens kickstart af dansk økonomi er nødvendig og tiltrængt. Det er vigtigt, at vi atter får gang i hjulene og skabt optimisme.
Relevant information
http://www.oao.dk
Firma
Offentligt Ansattes Organisationer
Staunings Plads 1-3, 4.
DK-1607 København V.,
Danmark
33 70 13 00
http://www.oao.dk
Modtag nyheder fra Offentligt Ansattes Organisationer på mail
Tilmeld dig her