28/08-12
-
Pressemeddelelse
Regeringen skuffer med overforsigtig linje
Regeringen lægger med finanslovsforlaget for 2013 op til at fastholde ekstraordinære skrappe sparekrav for den offentlige sektor. Sparekravene er ikke nødvendige og går ud over de offentlige ansatte.
På trods af en række økonomiske forbedringer fra 2012 til 2013 fastholder regeringen de oprindelige spareplaner, herunder "effektiv administration", som især går ud over de administrative medarbejdere.
"Finanslovsforslaget indeholder en række positive tiltag, hvor den offentlige sektor spiller en afgørende rolle for øget vækst. Blandt andet vil regeringen investere i mere uddannelse, offentlig transport og sygehusvæsnet. Det kan vi kun være tilfredse med. Men desværre bliver tiltagene gennemført på bekostning af andre offentlige opgaver, og derfor er der reelt tale om nul-vækst i det offentlige. Det er med andre ord en ren omprioritering", lyder det fra formand for OAO-Stat, Flemming Winther.
"Regeringens iver efter at opfylde EU's krav til balance i de offentlige finanser er forståelig. Men regeringens egne tal viser en overopfyldelse af kravene, som kun for alvor bliver udfordret i 2012. Og det skyldes udbetalingen af efterlønsbidraget. Udviklingen i de offentlige driftsudgifter har ikke på noget tidspunkt været problemet i forhold til EU. Det er derfor skuffende, at regeringen alligevel fortsætter den overforsigtige kurs i 2013 og erklærer minusvækst i staten" , fortsætter Flemming Winther, OAO.
Relevant information
http://www.oao.dk
Firma
Offentligt Ansattes Organisationer
Staunings Plads 1-3, 4.
DK-1607 København V.,
Danmark
33 70 13 00
http://www.oao.dk
Modtag nyheder fra Offentligt Ansattes Organisationer på mail
Tilmeld dig her