Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/08-11   -   Pressemeddelelse

Genåbning af Café Paradis

Store hyggelige armbevægelser - Vi vil verdens hyggeligste bar

Torsdag d. 25. August kl. 20.00 genopstarter en af de ældste barer i Århus - Café Paradis i Paradisgade 9 med en helt ny, meget hyggelig grundidé og med virkelig lækker musik - live.

Verdens hyggeligste bar - Det handler om noget der er større end én selv

Ambitionen er at skabe verdens hyggeligste bar. Den kommer til at have åbent torsdag fra kl. 20.00-? og fredag, lørdag 20.00-05.00 og ligger på 2. sal, lige over biografen "Øst for Paradis".

Hvad sker der dog på verdens hyggeligste bar? Ja, udgangspunktet må jo komme fra os selv, og vi kan virkeligt godt lide at hygge os. Herlig musik - også live, champagne, portvin, andre vine, cocktails og hyggelige sjusser er med i opskrifterne.

Er det anderledes? Det kommer vel an på, hvordan det gøres. På det nye Café Paradis vil der hver lørdag være midnatsjazzbar med nogle af de bedste danske jazzmusikere. Bl.a. Morten Haugshøj, Ulrik Bisgaard og Kwella er blandt medlemmerne af Paradis' "husbands".

Fredag og lørdag skal man være 23 år fra kl. 23.00, så vi håber at se en masse voksne og de, der er tæt på. Generelt set er alle de, der er gode til at hygge, yderst velkomne. Vi vil gerne, at personale og gæster også er de hyggeligste i verden. Man er delagtig i processen i kraft af de venner og bekendte, man vil tage med til dette meget fine formål.

Åbningen torsdag d. 25. august 2011 kl. 20.00

Åbningen sker med et yderst herligt brag af fantastiske lyde og vil helt sikkert sætte rammen for noget, der i stemning bliver en del af Paradis.

Fra kl. 20.00-01.00 vil der være lækker livemusik. For den nette sum af 75 kr. kan man få sig en af sommerens helt store musikalske oplevelser i Aarhus.

Reverend Shine Snake Oil Co. (US): Aftenens hovednavn. "...Som en krydsning mellem den følsomme blueslegende Robert Johnson og en værtshusbrølende Tom Waits brygger Pratt en pulserende eliksir af rødderne i blues, jazz, swing og negro spirituals..." af Jacob Bro - Politiken

Orange Monks (DK): Aarhus/København baseret musikalsk kollektiv. Genren er dusty pop/rock americano. Forsangeren er Henrik Astrup, der samtidigt også har sammensat de fleste af numrene.
Roli Soli (DK): Aarhus baseret jazz med danske tekster. Forsanger; Allan Kjer. Herlig gadejazz med gode tekster.

Det handler om noget, der er større end én selv

Mennesker, der hygger sig, har en nem opgave i at have det godt, tænke på sine næste og være en del af den opgave, der vel egentlig ligger de fleste af os på sinde - at skabe ro og fred i verden omkring os. Samtale, dans, hygge og rarhed er helt erklærede delmål i denne proces. Fred og ro er lækkert for de fleste af os men ofte ikke noget, der bare kommer. Vi kan meget vel lade det komme os på sinde, tænke at vi vil det, at vi ønsker en oase af hygge. Det skal gerne blive et sted, hvor mange mennesker kommer af samme erklærede mål - hygge.

Relevant information

http://www.facebook.com/pages/Cafe-Paradis-na


Pressekontakt


Firma

Ollivierre
Hammelstrupvej 14, 2. th.
2450 København SV, Danmark

  22926555
  22926555

http://www.ollivierremusic.com

Modtag nyheder fra Ollivierre på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire