Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/01-08   -   Pressemeddelelse

Olympus har gjort det umulige

Opgør med tidligere tiders teknologiske udfordringer, som vil få stor betydning for billedkvaliteten nu og i fremtiden.

Der findes i dag så mange teknologier, at det kan være svært for forbrugeren at gennemskue, hvad der er bedst, og hvad der er vigtigst for at sikre perfekte billeder - billeder af øjeblikke, der ikke kan tages om.

Dog er der ingen tvivl om, at det vigtigste i et kamera er objektivet og kvaliteten på dette, da det er gennem objektivet, billedet bliver skabt. Olympus har verdens mest avancerede objektivfabrikker, som fremstiller objektiver til såvel kameraer som til medicinsk udstyr, endoskoper og mikroskoper. Hér forsker man i at forbedre den optiske kvalitet samt udvikle nye metoder, der er i stand til at gøre op med tidligere tiders teknologiske udfordringer - at kunne skabe det umulige.

Med vedholdenhed og nytænkning samt højteknologisk præcision er det lykkedes at skabe 3 nye typer linseelementer, der vil få stor betydning for optisk konstruktion nu og i fremtiden og give nye muligheder inden for kameradesign. Med det nye DSA-linseelement (Dual Super Aspherical Lens) har man skabt det umulige - et linseelement, der trods sin krumning er tyndere på midten end i kanten. Et linseelement, der er i stand til at kombinere ekstrem høj brydning af lyset med evnen til at kompensere for aberrationer (afvigelser). Noget, der før ville kræve adskillige traditionelle linseelementer for at opnå samme effekt, kan nu klares med blot ét DSA-linseelement.

Det andet nyudviklede element er et såkaldt EDA-linseelement (Extra Low Dispersion Aspherical Lens). Når lyset brydes gennem en linse, bliver det opdelt i regnbuens farver. Farverne har ikke samme bølgelængde og vil derfor ikke være skarpe i samme plan, hvilket vil gå ud over skarpheden og farverne i billedet. For at kompensere for dette anvendes der ED-glas. Det har hidtil ikke været muligt at kombinere ED-glas med en asfærisk overflade, da overfladen er utroligt sårbar og let går i stykker under fremstillingsprocessen. Nu har Olympus imidlertid udviklet en ultrapræcis nedkølingskontrol, der modvirker, at linseoverfladen knækker som følge af termisk chock under den gradvise nedkøling efter selve fremstillingen.

Denne teknologi er tre gange mere præcis end tidligere metoder og sikrer derved både en mere nøjagtig overflade, samt at elementet forbliver intakt. Sidste nye linseelement, SHR-elementet (Super High Refractive Index Lens), er et utroligt tyndt og særdeles højtbrydende element, der sikrer samme brydning over hele overfladen, idet det trods sin krumning sikrer samme lysgennemgang og dermed ensartethed over hele billedfladen med deraf følgende kant-til-kant-skarphed.

Disse nye linseelementer vil være at finde i den nye produktlinje fra Olympus, der lanceres d. 22. januar 2008. De betyder, at man nu er i stand til at fremstille tyndere huse med kraftig zoom, og at der kræves færre linseelementer for at opnå bedre kvalitet, højere kontrast, større skarphed og færre aberrationer.

Olympus har gennem tiderne vundet adskillige priser for sine kvalitetsobjektiver og sin nytænkning. Olympus står utroligt stærkt inden for den medicinske sektor og har forskningscentre over hele verden, som udfører en kontinuerlig produktudvikling for at sikre forbrugerne det absolut bedste samt for at leve op til de strenge krav, der stilles til præcision og kvalitet, når udstyret skal anvendes i den medicinske sektor. Disse utrolige teknologier overføres til Olympus-kameraerne, der altid gør brug af det ypperste inden for ny teknologi. Den største inspirationskilde til produktudvikling består i at lytte til brugernes behov og inkorporere deres ønsker i det færdige produkt - med det formål for øje at sikre forbrugeren de absolut bedste billeder. Står du over for at skulle anskaffe et nyt kamera, opfordrer vi dig til at kigge på disse nye kameraer fra Olympus.

Relevant information

http://www.olympus.dk


Pressekontakt


Firma

Olympus Danmark A/S
Tempovej 48-50
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 73 47 00
  +45 40 70 65 62

http://www.olympus.dk

Modtag nyheder fra Olympus Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire