Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/05-08   -   Pressemeddelelse

Ønsker du knivskarpe skud og at undgå rystede oplevelser?

Så bør du kigge nærmere på det nye Olympus E-520 med en af markedets bedste billedstabiliseringer, der sikrer dig perfekte billeder i alle tænkelige situationer - også de vanskelige.

Du kender det godt: det perfekte skud, fanget på det rette øjeblik, glæden over det perfekte billede og så skuffelsen, når du ved nærmere eftersyn opdager, at billedet er rystet eller uskarpt. Det er enhver fotografs mareridt og en oplevelse, mange kan nikke genkendende til.

Storsællerten E-510, som i flere kameratest er udråbt til klassens bedste D-SLR, kommer nu i en ny, forbedret udgave. Med det nye Olympus E-520 kan du slutte fred med de rystede oplevelser. Den indbyggede billedstabilisator fungerer med alle objektiver og sikrer, at motiverne fanges med optimal skarphed, uanset om du fotograferer siddende bag på en motorcykel i ujævnt terræn, eller du har monteret en kraftig zoom, der kan være vanskelig at holde i ro under dårlige lysforhold. Stabiliseringen gør sig også gældende ved serieoptagelser med op til 3,5 billede pr. sekund.

Med vægt på høj billedkvalitet og brugervenlighed udviser Olympus E-520 en stor alsidighed og fleksibilitet. Den 10 megapixel store Live MOS-sensor giver stor detaljerigdom samt naturlig farvegengivelse, en forbedret præcis autofokus, der sikrer dig skarpe skud (også i Live View), samt 32 forskellige, automatiske optagelsesprogrammer, som betyder, at kameraet i princippet kan klare alle situationer med sine automatiske funktioner. - Og så kan du tilmed anvende kameraet under vand( UV-hus ekstra tilbehør). Den mere erfarne fotograf, der ønsker at indstille selv og skabe et mere personligt præg, kan benytte en række halvautomatiske eller manuelle indstillinger, som E-520 også byder på.

Olympus E-520 rummer alt det nyeste inden for kamerateknologi, blandt andet ansigtsgenkendelse. E-520 registrerer således placeringen af ansigter i billedet og indstiller skarphed og belysning målt i personers ansigt. Den nye skyggejusterings-teknologi gør endvidere, at kameraet automatisk belyser dele af billedet forskelligt. Ved motiver, som indeholder både sol og skygge, vil E-520 belyse hver del af motivet individuelt, og resultatet er et perfekt belyst billede.

Med Olympus E-520 er det blevet nemmere og hurtigere at arbejde med Live View, der gør det muligt at betragte billedet i optagelsesøjeblikket på den 6,9 cm store HyperCrystal II LCD-skærm med høj kontrast og en stor betragtningsvinkel på 176°. At du kan se billedet samtidig med det, der foregår uden for skærmen, gør det nemmere at komponere det rette udsnit, fange situationen og skabe det perfekte billede.

Olympus E-520 er grundlaget for et komplet kamerasystem, der er fuldt digitalt og kan vokse med opgaven. Hele systemet omfatter et stort udvalg af tilbehør, blandt andet Pro- og Top Pro- samt trådløse flash - og det hele er fremtidssikret, da det kan opgraderes via Internettet og derved konstant kan tilpasses nye krav og følge med udviklingen.

Olympus E-520 er det rigtige valg for alle, der elsker gode billeder og virkelige fotoeventyr.
Det forventes i butikkerne juni 2008.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information, så kontakt venligst:

Anne-Grete Sørensen
Nordic D-SLR & PR Coordinator
Tlf.: 44 73 47 15 / 22 17 01 07
E-post: ags@olympus.dk

Katrin Karbech Mouritsen
Marketingassistent
Tlf.: 44 73 4700 /44 73 47 14
e-post: kkm@olympus.dk

Olympus E-520 digitalt SLR - egenskaber:

· Indbygget billedstabilisator til alle objektiver
· Autofokus Live View
· Fremragende støvreduceringssystem
· 100 % digital SLR
· Ansigtsgenkendelses- og skyggejusterings-teknologi
· 6.9 cm/2.7" HyperCrystal II LCD
· 10 megapixel Live MOS-sensor
· 3.5 bill./sek. med op til otte billeder i RAW-bufferen
· Indbygget flash og trådløs styring af flash i op til 3 grupper
· 32 optagelsesprogrammer
· Undervandshus kan fås som ekstra tilbehør
· Four Thirds Standard
· Kompakt og ergonomisk design
· Bracketing-funktioner
· ISO 100-1600
· AF/AE låsefunktion
· Dybdeskarpheds-preview
· Anti-shock (spejllås) funktion
· Enkelt tryks hvidbalance
· Perfekt billedkontrol
· 100 % søgerfelt via LCD
· TruePic III image processor
· Detaljeret infoskærm med histogram
· Dobbelt hukommelsesport (til xD-Picture kort og CompactFlash)
· Hi-Speed USB 2.0

Relevant information

http://www.olympus-europa.com/corporate/press


Billeder


Pressekontakt


Firma

Olympus Danmark A/S
Tempovej 48-50
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 73 47 00
  +45 40 70 65 62

http://www.olympus.dk

Modtag nyheder fra Olympus Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire