Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/11-08   -   Pressemeddelelse

Olympus E-30: Forener kreativ udfoldelse og professionelle features

Hvorfor vælge til eller fra, når det er muligt at få det hele? Olympus E-30 - nyeste model i E-systemet - har alt, hvad den avancerede fotograf kan ønske sig. Olympus E-30 er bygget på det professionelle E-3-kamera med alle de fordele og features, dette indebær, men har derudover fået masser af nemme genveje til bedre og mere kreative billeder. Det perfekte kamera til alle, som har ambitioner om lidt mere, når det gælder fotos!
Ud over en nyudviklet Live MOS sensor på 12,3 megapixel samt en opgraderet billedprocessor, en lynhurtig autofokus og markedets bedste støvbeskyttelsessystem, byder det nye Olympus E-30 på en masse kreative muligheder, der ikke før er set i et digitalt D-SLR. Med en række kreative features indbygget i kameraet kan du slippe din indre kunstner løs og skabe det kreative billede i optagelsesøjeblikket. Alt fra Popkunst til "drømmebilleder", gammeldags hulkamera m.m. Derudover giver E-30 dig mulighed for at vælge hele 9 forskellige optagelsesformater.Trådløs styring af et ubegrænset antal flash. Lad dig ikke begrænse! Med Olympus E-30 har du fuld kontrol over billedet i alle situationer - også dem, der er lidt ud over det sædvanlige.
Forventes i butikkerne i januar 2009.

Nytænkning og innovation

E-systemet har siden sin lancering i 2002 stået for nytænkning og innovation: det at turde tænke nyt og skille sig ud fra mængden og være noget helt specielt. Det slås for alvor fast med lanceringen af det nye Olympus E-30, der forener høj kvalitet, stabilitet og kreativitet. E-30 udfylder tomrummet mellem D-SLR startmodellerne og kameraerne til de topprofessionelle fotografer.

Ny highspeed Live MOS billedsensor

En nyudviklet Live MOS billedsensor på 12,3 megapixel viser klart, at den nyeste teknologi fylder mindre, og at chippens fysiske størrelse ikke har betydning for billedkvaliteten, dynamik eller farvespillerum. Nye teknologier gør det muligt at opsamle ekstreme mængder billedinformationer på en begrænset plads.
Den fysiske størrelses betydning begynder at høre fortiden og gamle teknologier til. Tænk blot på gamle mobiltelefoner. Al ny teknologi vil blive mindre og bedre. En opgraderet og endnu hurtigere Turepic turboprocessor sikrer, at den øgede mængde data hurtigt og problemfrit bearbejdes og lagres på kortet i kameraet.

Professionelle features med hurtig autofokus

E-30 er bygget med de samme tekniske features, som det professionelle E-3. Det ekstremt hurtige og præcise 11 punkts autofokussystem, som er fuldstændig biaksialt og med hele 44 målepunkter, der sikrer billedskarpheden, kan følge med, når det går stærkt. E-30 kan optage 5 billeder i sekundet og det i den maksimale opløsning på 12,3 megapixel og det både i RAW- og JPEG-format på én og samme tid. Med lukketider på op til 1/8000 sekund og en flashsynkronisering på 1/250 indfanges selv det hurtigste motiv nemt med Olympus E-30.

Lynhurtig Supersonic Wave Drive til at stabilisere billedet

En mekanisk billedstabilisering i huset stabiliserer bevægelsesuskarpheden med helt op til 5 EV-trin.
Netop det, at billedstabilisatoren er indbygget i huset, gør, at den virker med alle objektiver, samt at den har en række indstillingsmuligheder, så fotografen frit kan vælge, om og hvordan billedet ønskes stabiliseret. Dette giver mulighed for at skabe bevægelseseffekter og indtryk af fart i billedet.
Den lynhurtige Supersonic Wave Drive Motor, der anvendes til fokusering og billedstabilisering, er også grundlaget for E-30's støvreduceringssystem, der med 35.000 svingninger effektivt fjerner støvet fra billedfeltet, hver gang kameraet tændes. Supersonic Wave Drive støvbeskyttelse er kåret til markedets mest effektive system.

Få mere ud af dine billeder

Olympus E-30 har de samme muligheder og teknologier, og den leverer samme billedkvalitet, som de professionelle kameraer.
Ud over de almindelige fotografiske muligheder byder E-30 på en række intelligente programmer, bla. ansigtsgenkendelse, der låser skarphed og belysning i personers ansigter, skyggejusteringsteknologi, der belyser høj lys - og skyggepartier i billedet individuelt, hele 27 forskellige "optagelsesmodes", der alle sikrer perfekt belyste billeder af teknisk høj kvalitet afstemt efter motiv og situation.

Kreativitet og live view

For den kreative er det ikke altid nok, at et billede er teknisk korrekt. I dag bruges der megen tid på efterbehandling af billeder i computeren. Det er i optagelsesøjeblikket, at billedet bliver skabt. Olympus E-30 er udstyret med en række kreative filtre, Popkunst til mættede farver og en surrealistisk effekt. Blødtegning giver billedet en blødskarphed og kontrast, blege og lyse farver giver et drømmeagtigt skær. Lystonet udjævner billedet, giver et mindre kontrastrigt og elegant billede. Grovkornet genskaber den grovkornede sort/hvide film. Hulkamera genskaber kameraets barndom og giver en illusion om en svunden tid. Alt sammen kan betragtes i live view på den 6,9 cm lys stærke Hypercristal-LCD-skærm. For at understrege det kreative udtryk kan du vælge det billedformat, der passer dig, med hele 9 forskellige muligheder fra 16:9 til 6:6. Alt sammen er det med til at give dig frihed til at skabe det perfekte billede.

Trådløs flashstyring

Olympus E-30 indbyggede flash er ikke blot til effektiv oplysning, men er også en vigtigt del af Olympus' unikke, trådløse flashsystem, hvor der kan anvendes op til 3 grupper flash, hvor hver gruppe har mulighed for individuel udladning og kan indeholde et ubegrænset antal flash (Olympus FL-50R og FL-36R). Med dette system styres alle flash nemt og enkelt med fuld kontrol fra kameraet.

Fremtidssikret system

Hele Olympus E-systemets kameraer, flash og objektiver er 100% digitale. Det betyder, at alt fra huse, flash og hele det store objektivprogram kan opgraderes gratis på internettet og derved kan anvendes med nyeste firmware samt tilpasses nye funktioner.

Med Olympus E-30 behøver man ikke at vælge: Her får man det hele samlet i ét hus.

Forventes i handlen i januar 2009.

Relevant information

http://www.olympus.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Olympus Danmark A/S
Tempovej 48-50
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 73 47 00
  +45 40 70 65 62

http://www.olympus.dk

Modtag nyheder fra Olympus Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire