Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-10   -   Pressemeddelelse

Lille størrelse, stor zoom: se den nye Olympus µ-serie

Olympus' nyeste lommekameraer er klar til at gå til den, de er nemlig superslanke men sprængfyldt med energi. De nye elegante modeller har bibeholdt størrelsen fra den oprindelige µ serie, men zoomstyrken og egenskaberne er vokset voldsomt. Disse ekstratynde zoomkameraer er nogle teknologiske sværvægtere, de har nemlig vidvinkeloptik med op til 10x zoom og indbygget hukommelse til uendeligt mange optagelser. De fleste af modellerne har naturligvis også HD filmfunktion. µ-5010, µ-7030, µ-7040 og µ-9010 der har den velfungerende Olympus teknologi, kommer i handelen til marts 2010 i en række fantastiske farver.

List det elegante µ op af selskabstasken eller af jakkens brystlomme og imponér alle omkring dig med en af verdens mindste zoombomber. Denne series nye egenskaber:

· 14 Megapixel
· HD filmfunktion og HDMI teknologi
· Op til 2GB indbygget hukommelse
· Fotosurfing
· Programmet [ib]
· Indbygget vejledning

Med 14 Megapixel og op til 2GB indbygget hukommelse, så kan de nye µ kameraer tage strålende billeder og stadig have masser af plads til at gemme mesterværkerne på. Zoomoptik der går fra de superslanke vidvinkler med 5x (26-130mm*) og 7x (28-196mm*) til den helt fantastiske vidvinkel med 10x (28-280mm*), er garant for at du aldrig bliver hægtet af, når du skal have et billede af en flok venner eller af et spændende punkt i det fjerne. Derefter bladrer du blot gennem resultaterne med det nye Fotosurfing. Med Olympus [ib] teknologi, kan man markere billederne efter begivenhed, person eller sted (med Ansigtsgenkendelse og GPS), så man derefter nemt kan finde dem. LCD'erne der måler op til 7.6 cm, gør det underholdende at se billeder eller læse de nyeste trick i den indbyggede vejledning. Man kan endda optage film af vigtige begivenheder i HD kvalitet og slappe af med at se dem på et TV via HDMI. Hvad mere kan man ønske?

Jo, man kunne selvfølgelig godt tænke sig nogle af de andre Olympus funktioner og det er jo næsten en selvfølge at de også er her. Vi kan nævne: Dobbelt billedstabilisering, i-Auto, AF følgefokus, Skønhedsfunktion samt Indbygget Panorama alt sammen giver dig fantastiske billeder uden at du skal kunne alle detaljerne. Der er også Effektfiltre som du kan bruge til at afprøve din kreativitet med.

Lille af størrelse men stor hvad zoomstyrke og teknologi angår, µ-5010, µ-7030, µ-7040 og µ-9010 kommer i handelen til marts 2010.

Olympus µ-5010, µ-7030, µ-7040 og µ-9010 - egenskaber:
· 10x (µ-9010), 7x (µ-7040 & µ-7030) and 5x (µ-5010) vidvinkelzoom (28-280mm*, 28-196mm*, 26-130mm*)
· Dobbelt billedstabilisering (kombinerer mekanisk og digital billedstabilisering)
· HD filmfunktion og HDMI teknologi (µ-7030: film med lyd)
· 14 Megapixel
· 2GB indbygget hukommelse (µ-7030 & µ-5010: 1GB) og tager SD** kort
· Fotosurfing og programmet [ib]
· 7.6cm (µ-7040) eller 6.9cm HyperCrystal II LCD (230.000 punkter)
· Intelligent automatik (i-Auto) og AF følgefokus
· Avanceret ansigtsgenkendelse
· Effektfiltre
· Indbygget vejledning
· Indbygget Panorama
· TruePic III billedprocessor
· Kommer i farverne Titanium Silver, Light Pink og Light Blue (µ-5010), Titanium Silver, Coral Blue og Orchid Purple (µ-7030), Titanium Silver, Copper Blue og Dusty Pink (µ-7040), Champagne Gold og Midnight Black (µ-9010)

* med et 35mm kamera
** SD er et varemærke tilhørende SD Card Association

---

Tillæg

Avanceret ansigtsgenkendelsesteknologi
En teknologi der søger ansigterne i en komposition og betragter dem som hovedmotivet. Derefter stilles der automatisk skarpt på dem og samtidig vælges den korrekte eksponering så man får et billede der både er skarpt de rigtige steder og veleksponeret.. Avanceret ansigtsgenkendelsesteknologi kan registrere op til 16 ansigter.

AF følgefokus
Dette system følger automatisk et motiv i bevægelse og holder skarphedsindstillingen, så man får korrekt skarpe og veleksponerede billeder. Det husker også motivets data selv om dette bevæger sig ud af søgerbilledet og genoptager følgefokuseringen når motivet vender tilbage.

Skønhedsfunktion
Skønhedsfunktionen frisker op på motivets udseende, medens billedet tages. Denne funktion registrerer ansigterne og gør automatisk ansigtets hud, samt andre områder blødere, lysere og mere ungdommeligt.

Dobbelt billedstabilisering
Denne specielle funktion, giver dobbelt sikkerhed mod uskarphed på grund af kamerarystelser eller motiver i hurtig bevægelse. Den kombinerer høj ISO med en CCD-baseret mekanisk billedstabilisering, hvor en indbygget gyrosensor registrerer kamerabevægelsen og derefter justerer på CCD'en.

Indbygget Panoramafunktion
En funktion der sørger for komponering af panoramaer på ca. 130° direkte i kameraet. Man følger blot vejledningen på skærmen, hvormed man kan sammensætte spændende panoramabilleder som giver et mere realistisk og nærværende indtryk af et landskab eller en horisont.

i-Auto
Denne "intelligente-auto" funktion benytter en avanceret automatisk måleteknologi, som kameraet bruger til automatisk at "se" de fem hyppigst forekommende motiver med. Det giver perfekte billeder uden brug af manuelle indstillinger.

[ib] programmet
Olympus tilbyder nu [ib], et indbygget program til gennemgang og organisering af billeder. Billederne kan organiseres efter person med en ny ansigtsgenkendelsesteknologi, efter sted med en GPS kortfunktion eller efter begivenhed. Informationen kobles til hvert billede så man kan se dem på et TV, en PC eller på kameraets LCD (med Fotosurfing eller lysbilledvisning).

Effektfiltre
Sørger for at specielle kunstneriske effekter kan tilføjes direkte i kamerat.
Popkunst: Fremhæver farverne ved at gøre dem kraftigere og mere friske og giver dermed effektfulde billeder der udtrykker popkunstens glade, sorgløse følelse.
Fiskeøje: Gengiver den dramatiske effekt fra en fiskeøjeoptik, og giver motivet et helt nyt perspektiv, med en "cirkel " effekt.
Skitse: Giver indtryk af at motivet er skitseret af en kunstner, ved at ændre billedet til en tegning.
Hulkamera: Reducerer den periferiske lysstyrke ligesom på et billede set igennem et hul. Samtidig får man en fantastisk farvenuance der giver en følelse af hemmelighed eller udtrykker en fornemmelse af at være på et andet sted eller i en anden tid.

Fotosurfing
Når denne funktion vælges i gengivemenuen, kan man gennemse billederne efter dato, motiv, person, sted eller billedsamling.

Relevant information

http://www.olympus.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Olympus Danmark A/S
Tempovej 48-50
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 73 47 00
  +45 40 70 65 62

http://www.olympus.dk

Modtag nyheder fra Olympus Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire