Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-10   -   Pressemeddelelse

Fang verden omkring dig, med din indre kunstner

Olympus E-PL1: Flotte billeder til alle

I verden af i dag er man simpelthen nødt til at levere varen. Og varen der tænkes på er det nye Olympus E-PL1. Det giver ikke blot fremragende billeder, det er også et perfekt redskab for alle der tøver lidt med at købe et SLR fordi de synes det er for vanskaligt. Dette nemme kamera i lækker retrostil, byder på stort set ubegrænsede muligheder. Der er både HD film og de imponerende Effektfiltre, som du kan bruge til fantastiske billeder. Det 100% stabiliserede hus sørger for knivskarpe billeder med alle optik. Med kombinationen af SLR præstationer og et let design, sørger PEN for at man altid kan tage spændende, idérige billeder, så man kan gemme de af livets øjeblikke man holder mest af. E-PL1 som er det ultimative i udbredelsen af kvalitetsfotografering kommer i handelen til marts 2010.

Det højteknologiske PEN kamera er så lille og nemt at bruge, men giver resultater som et "˜stort kamera'. Det er genistregen bag E-PL1, der kommer med disse fantastiske nye egenskaber:

· Nem, ikke alt for teknisk aktiv vejledning
· 4 dristige farver at vælge imellem: sort, hvid, champagne, rød
· 6 spændende effektfiltre
· Praktisk indbygget flash

Omskrivning af regelsættet

PEN, der er en sammensmeltning af SLR præstationer med de nyeste teknologier og kompaktkameraets komfort, repræsenterer en ny klssse af kameraer. E-PL1 med indbygget flash, har en 12.3 Megapixel Live MOS sensor, der giver smukke, knivskarpe billeder og HD film og TruePic V processoren leverer en fremragende billedkvalitet helt op til ISO 3200. Mekanisk indbygget billedstabilisering giver en beskyttelse mod rystelser på op til 3 EV og er effektiv uanset hvilken optik der benyttes. Det højtopløste AVI filmformat der benytter 30 bill./sek. og en opløsning på 1280x720p - klarer op til 7 minutters optagelse ad gangen. Al denne topteknologi leveres i dette lækre kamera i lommestørrelse.

Du får hjælp til at tage de bedste billeder fra den nye aktiv vejledning, med det letforståelige sprog, der gør det rigtigt nemt at håndtere vanskelige SLR effekter som f.eks. dybdeskarphed. Disse kan ses på den 6.9 cm store HyperCrystal LCD. i-Enhance sørger f.eks. for at alle farver på billedet står klart og tydeligt. Det sker automatisk i forbindelse med i-Auto, der registrerer hvilken slags motiv du fotograferer og indstiller herefter, men kan også bruges alene. e-Portræt giver dit motiv et hurtigt ansigtsløft, ved at udglatte urenheder. Denne overflod af hjælpefunktioner og fremragende teknologi, giver en følelse af at være lidt professionel.

Foretag dine egne kreative valg

Olympus E-PL1 hjælper dig med at fastholde verden udenfor, uanset om det er på film i høj kvalitet eller på et billede, medens du har frie hænder til at slippe fantasien løs. Vælg mellem seks effektfiltre når du komponerer dine egne kreative billeder eller HD film: f.eks. kan du med Popkunst fordreje som Warhol og med den nye Blød sepia give billederne et strejf af klasse. Brug AF følgefokus til at følge motiver i bevægelse eller tilsæt dine film noget du ikke kan med et almindeligt videokamera: leg med dybdskarpheden og synsvinklen til stemningsfyldte film og skyd i høj opløsning til de spontane billeder. Endnu flere udtryksmuligheder får man med Micro Four Thirds systemet. Det består af en række udskiftelige optik og man får endnu større udvalg ved brug af adaptere. De nyeste er zoomoptikkene M. ZUIKO DIGITAL ED 9-18mm F4.0-5.6 (18-36mm*) der er en supervidvinkel og M. ZUIKO DIGITAL ED 14-150mm F4.0-5.6 (28-300mm*). Disse superlysstærke optik er 50 og 70% mindre (sammenlignet med størrelserne18-180mm) end deres Four Thirds slægtninge og giver mindre støj samt større AF hastighed. De er idelle til PEN huset og tager unikke billeder og film uden at virke tyngende på din taske. De kommer i slutningen af april og maj.

Tilbehørsstikket giver endnu flere billedmæssige alternativer, som f.eks. brug af den elektroniske søger VF-2 eller mikrofonadaptersættet, der er ideelt til at optage stereolyd i høj kvalitet til filmene. Når arbejdet er gjort, så sæt dig hen i sofaen og nyd arbejde med kameraet sluttet til dit TV via HDMI stikket.

Sjovt kamera, seriøse resultater

E-PL1 er et perfekt og rummeligt fotoredskab: det gør det nemmere for selv begyndere at slutte sig til skaren der tager kvalitetsfilm og -billeder. Du kan få dit PEN til marts 2010, i fire spændende farver.

###

Olympus PEN E-PL1 - egenskaber:

Lille & elegant design
· Ekstremt lille og let Micro Four Thirds System
· Elegant design med metalfinish
· Fire farver

SLR billedkvalitet
· 12.3 Megapixel Live MOS Sensor
· TruePic V billedprocessor
· Indbygget billedstabilisering med maks. 3 EV trins effektivitet
· Adapter til alle ZUIKO DIGITAL & OM optik

Nem betjening
· Nyudviklet GUI til enkel betjening Live kontrol
· Aktiv vejledning
· Automatisk registrering af kendte motiver med i-Auto
· i-Enhance funktion til forstærkning af farverne
· Ren hud med e-Portrait
· AF følgefokus
· Ansigtsgenkendelse og skyggejusteringsteknologi
· 25 optagefunktioner (5 eksponeringfunktioner, i-Auto, 19 motivprogrammer)

Kreativitet & HD film
· HD film med lyd, dybdeskarphed og effektfiltre
· 6 effektfiltre, mange Sideforhold
· Multieksponering
· Effektfiltrene kan tilføjes tidligere optagne RAW billeder i kameraet og med Olympus program
· Udvidet kreativitet med specialoptik f.eks. fiskeøje med Four Thirds optikadapter

Yderligere Olympus PEN egenskaber:
· Indbygget flash
· HDMI TV stik
· Lineær PCM lydoptagelse
· Hurtig USB 2.0 tilslutning
· Serieoptagelse med 3 bill./sek. (maks. 10 billeder i RAW)
· ISO 100-3200
· Bracketingfunktion til hvidbalance og eksponering
· Støvreduceringssystemet Supersonic Wave Filter
· Strot dynamikområde i stærkt belyste områder
· Samtidig lagring af RAW og JPEG
· SD hukommelseskort (SDHC kompatibel)
· Hurtig datalagring og tabsfri RAW komprimering
· 6.9cm stor HyperCrystal LCD
· AE/AF lås
· Automatisk graduering der forhindrer kridtede højlys og blokerede skygger
· Fjernbetjent udløser med fjernbetjeningskablet RM-UC1 (tilbehør)

Olympus PEN E-PL1 kommer i følgende udgaver:
· E-PL1 sæt i: sort/sort, champagne/sølv, hvid/sølv, rød/sort
(E-PL1 hus & M. ZUIKO DIGITAL ED 14-42mm 1:3.5-5.6)
· E-PL1 dobbelt zoomsæt: sort/sort/sort, hvid/sølv/sort, champagne/sølv/sort
(E-PL1 hus & M. ZUIKO DIGITAL ED 14-42mm 1:3.5-5.6 &
ZUIKO DIGITAL ED 40-150 1:4.0-5.6 & MMF-2)
· E-PL1 hus i: sort, hvid og champagne

Nyt tilbehør:
· PT-EP01 undervandshus
· M. ZUIKO DIGITAL ED 9-18mm F4.0-5.6 supervidvinkelzoom (sidst i april)
· M. ZUIKO DIGITAL ED 14-150mm F4.0-5.6 vidvinkel- til telezoom (sidst i maj)

* med et 35mm kamera

###

Tillæg

AF følgefokus
Dette system følger automatisk et motiv i bevægelse og holder skarphedsindstillingen, så man får korrekt skarpe og veleksponerede billeder. Det husker også motivets data selv om dette bevæger sig ud af søgerbilledet og genoptager følgefokuseringen når motivet vender tilbage.

Effektfiltre

Sørger for at specielle kunstneriske effekter kan tilføjes direkte i kameraet. Følgende effektfiltre findes i Olympus E-PL1:

Popkunst: Fremhæver farverne ved at gøre dem kraftigere og mere friske og giver dermed effektfulde billeder der udtrykker popkunstens glade, sorgløse følelse.

Blødtegning: Filteret blødtegning bader dine billeder i en æterisk, drømmeagtig atmosfære. Farverne ser blødere og varmere ud og giver dine billeder et look fra en anden tid.

Kornet film: Giver billedet et grovkornet, monokromt look i stil med en sort/hvid film, hvilket giver en helt ny fornemmelse af drama og nærvær.

Hulkamera: Reducerer den periferiske lysstyrke ligesom på et billede set igennem et hul. Samtidig får man en fantastisk farvenuance der giver en følelse af hemmelighed eller udtrykker en fornemmelse af at være på et andet sted eller i en anden tid.

Diorama: Fremhæver en kompositions dybdeskarphed og giver billedet et uvirkeligt strøg med modellignende struktur.

Blød Sepia: Elegant filter der giver billedet en dæmpet, blød tone men bevarer de mørke kanter. Kontrasten mellem lys og mørke giver billedet et strøg af klasse.

Indbygget billedstabilisering
En type billedstabilisering der er indbygget i kameraet. Det giver den billedforbedrende effekt uanset hvilken optik der benyttes. En gyrosensor måler rystelsernes bevægeretning. Den indbyggede Supersonic Wave Drive (SWD), kompenserer for rystelser ved at flytte billedsensoren i henhold til bevægelsernes data.

e-Portræt
Frisker motivets udseende op allerede medens billedet tages. Denne funktion registrerer ansigter og får automatisk ansigtshuden og tilstødende områder til at fremstå blødere, lysere og mere ungdommelig.

HD film
Video i høj opløsning (HD video) giver film i høj kvalitet med en opløsning på 1280x720 pixel og en frekvens på 30 billeder i sekundet.

i-Auto
Denne "intelligente-Auto" funktion benytter avanceret, automatisk måleteknologi så kameraet registrerer de seks hyppigst forekommende motiver helt automatisk. Det giver perfekte billeder uden at skulle bruge manuelle indstillinger.

i-Enhance funktion
Ved anvendelse af denne funktion, forstærker kameraet automatisk farverne. Således at resultatet bliver meget lig det billede vi har situationen inde i hovedet.

Micro Four Thirds standard
Micro Four Thirds blev udviklet for at maksimere den digitale billedteknologi's ydeevne. Det giver brugeren den samme høje billedkvalitet som Four Thirds standardens 4/3 billedsensor, i et meget mere kompakt hus. Med den nye Micro Four Thirds standard, kan man fremstille superkompakte digitale kamerasystemer til udskiftelige optik, som ikke er set før. Den rummer også et stort antal elektriske kontakter på bajonetten til understøttelse af nye egenskaber og fremtidige udvidelsesmuligheder for systemet.

Mange sideforhold
E-P1 giver fotografen valget mellem fire forskellige sideforhold, til individuel motivsøgning. Det tilfører helt nye perspektiver ved udtryk gennem billedet og det valgte sideforhold kan ses direkte på kameraets LCD. Sideforholdene består af: 16:9, 3:2, 4:3 og 6:6.

Multieksponering
Med denne funktion, kan to RAW billeder overblændes til et nyt billede under optagelsen. Der kan overblændes op til tre RAW billeder i redigeringsfunktionen.

PEN
Pen serien blev præsenteret første gang i 1959, som et halvformatkamera. Det var en revolution både i design og pris, hvilket bragte fotograferingen ud til mange flere mennesker. Ideen bag designet var ganske enkelt - at skabe et kamera der var nemt at have med og let som en pen at bruge. Pen blev designet af den legendariske Olympus designer Yoshihisa Maitani, en af fotohistoriens mest berømte produktdesignere. I 1963 blev Pen F lanceret som verdens første 35mm SLR system i halvformat. På et tidspunkt var der hele 16 optik. Der blev solgt 17 millioner Pen kameraer, hvilket gør det til et af de mest populære og succesrige kameraer nogensinde. I dag er Pen kameraerne meget efterspurgt som samlerobjekt og handles til helt utrolige priser på brugtmarkedet.

Supersonic Wave Filter
Støv der kommer ind i kameraer med udskiftelige optik, kan være ødelæggende for billederne. Supersonic Wave filteret er et transparent filter der er placeret mellem kameraets lukker og sensor. Det ryster støvpartiklerne af med en serie ultralydsvibrationer. Olympus var de første på banen der benyttede støvbeskyttelse.

TruePic V billedprocessor
Olympus' nyeste billedprocesor. Den forbedrer automatisk vigtige ting ved billedkvaliteten: farvegengivelsen (farvespænd, mætning og lysstyrke), skarphed (reducerer støj, forbedre gengivelsen af kanter), samt giver hurtigere behandlingstid. Endvidere understøtter den effektfiltrene, HD filmoptagelse og optagelse med så stor følsomhed som op til ISO 6400 til udtryk af enestående kreativitet.

Relevant information

http://www.olympus.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Olympus Danmark A/S
Tempovej 48-50
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 73 47 00
  +45 40 70 65 62

http://www.olympus.dk

Modtag nyheder fra Olympus Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire