Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/06-11   -   Pressemeddelelse

Det nye PEN kamera E-P3 med rekordsættende FAST AF og touch skærm.

Tidløs vision - velkommen til PEN seriens fantastiske topkamera.

Nyt PEN flagskib sætter nye standarder.
PEN E-P3 med rekordsættende FAST AF og touch skærm.

Da Olympus i sin tid lancerede sine PEN Micro Four Thirds kameraer blev en helt ny kamerakategori skabt. Nu præsenteres et visionært nyt PEN flagskib. PEN E-P3, eller blot "˜PEN', har den hurtigste* autofokus blandt kameraer med udskiftelig optik. Med sin utrolige FAST AF (Frequency Acceleration Sensor Technology), det tidløse metaldesign og den avancerede OLED touchskærm, er det et super alternativ til større og dyrere spejlreflekskameraer. Som førende i tredje generation af kameraer i PEN serien har PEN E-P3 sin fantastiske fokushastighed fra en kraftfuld ny processor: TruePic VI processoren, der er designet specielt til spejlfrie kameraer. Ud over at styre den nye FAST AF, tjener TruePic VI som drivkraft til ti effektfiltre og til den store, tapfølsomme OLED skærm, der finder og gengiver motiverne i fotokvalitet. I kombination med en hurtigere og mere følsom sensor med 12.3 megapixel, sikrer TruePic VI en fremragende billedkvalitet, endda også i svagt lys. Til den erfarne bruger gemmer PEN på flere lækkerier - to hjul bag på kameraet til hurtig indstilling af eksponering og blænde, samt den indbyggede billedstabilisering, der modvirker kamerarystelser uanset hvilken optik der bruges. PEN E-P3 kommer i handelen til august 2011.

Omgående en klassikker
Tag det nye E-P3 kamera i hånden og du vil med det samme fornemme at der her er tale om et stilikon. Her er et mesterværk, der leder tankerne tilbage til den gyldne kameraepoke for 50 år siden - og som stadigvæk om 50 år vil få folk til at vende sig om efter det.

Omgående AF
Med sit kompakte design, brugervenlige funktioner og førsteklasses billedkvalitet, er Olympus' prisvindende PEN systemkameraer allerede en klar favorit til ambitiøse amatørfotografer og professionelle, der har brug for et praktisk ekstrakamera. Et af de mest markante - og nyttige - karakteristika ve det nye E-P3 kamera er den hurtige og alsidige autofokus. FAST AF, der drives af den nye og magtfulde Olympus TruePic VI processor, er ekstremt hurtig, hvilket giver PEN ejere den bedste mulighed for at fange motiver i hurtig bevægelse. Desuden har kameraet 35 separate fokuspunkter fordelt over næsten hele sensoren, som sikrer fokusering på små objekter, uanset hvor de er i motivet. Under dårlige lysforhold, kompenserer det indbyggede AF hjælpelys for potentielle tab af præcision, medens den nye AF følgefokusteknologi sikrer knivskarpe motiver, selv om de flytter ind og ud af søgerbilledet. En anden afgjort fordel er den konstante autofokus - en aktiv fokusering, hvor motivet altid er i fokus, så kameraet ikke spilder tid på at fokusere, når der trykkes på udløseren.

Omgående kontrol
Helt enestående for PEN flagskibet er den 7.6 cm store, OLED touchskærm. Den er ikke bare nem og praktisk at bruge, men viser også et fremragende billede i fotokvalitet, uanset lysforholdene. I forhold til andre LCD skærme, giver en OLED skærm fremragende kontrast, dybere sort og et større farvespekter. Den er lysere, betragtningsvinklen er større og den bruger mindre strøm. Du kan bladre mellem billederne på PEN skærmen og forstørrelse af billeder samt styring af udløseren, AF punkter og pop-op Live Guide. Live Guide, den roste PEN hjælp, gør det nemt for den mindre erfarne bruger at indstille vigtige parametre som for eksempel blænde og dybdeskarphed korrekt. Selv professionelle vil elske den direkte adgang til Live Guide i P, S, M og A. Til forskel fra nogle af PEN's konkurrenter, så fungerer Live Guide både til billeder og film.

For de fleste erfarne fotografers vedkommende, er den nemme indstilling noget af det bedste. De gider ikke at rulle ned over endeløse menuer for at indstille. Derfor har Olympus placeret to ekstra hjul bag på PEN. Ved hjælp af tommelfingeren kan man omgående finindstille blænde og eksponering - uden at skulle skifte mellem flere menuer. Den valgte indstilling vises klart og tydeligt på OLED skærmen eller i den elektroniske søger. Tilhængere af praktisk fotografering vil også elske de tre programmérbare knapper, der kan tildeles favoritfunktioner. Knapperne, hjulene og den nye FAST AF gør, at der kan reageres hurtigere på spontane situationer og optages flygtige motiver eller motiver i hurtig bevægelse før muligheden forsvinder.

Omgående effekt
Et bredt udvalg af kreative effektfiltre og andre effekter er en ekstra bonus for både den ambitiøse bruger og den professionelle. PEN har ti forskellige effektfiltre, der alle fungerer uden brug af et computerprogram. Flere af disse kan kombineres med andre effekter, som for eksempel de nye Stjernehimmel og Hvid kant. Der kan vælges mellem filtrene Popkunst, Blødtegning, Blege & lyse farver, Lystonet, Kornet film, Hulkamera, Diorama, Krydsproces, Blød sepia og Dramatik. Alle ti filtre kan bruges både til billeder og film.

PEN optager film med stereolyd i 1080i fuld HD kvalitet med 60 bill./sek. - og i flere formater. Til visning på et TV, kan der vælges AVCHD, der giver mindre filstørrelse. Hvis filmen først skal redigeres, er formatet 720p HD Motion JPEG det ideelle. Det giver større filer, der er nemmere at redigere med et PC program.

Omgående styrke
I hjertet af alle nye PEN kameraer, banker den stærke TruePic VI billedprocessor. Ligesom processorerne i computere, så består TruePic VI faktisk af to enheder, hvor den ene halvdel udelukkende bruges til gengivelse af billeder. Resultatet er helt fantastiske farver og detaljer, med en lysfølsomhed helt oppe på imponerende ISO 12800. TruePic VI giver også en hurtigere reaktionstid og reducerer støjen betragteligt under filmoptagelse.

Omgående kompatibilitet
PEN E-P3 er, lige som alle andre PEN kameraer, et systemkamera. Når man køber et PEN, får man samtidig adgang til over 500 Micro Four Thirds, Four Thirds og andre optik (nogle via en adapter), inklusiv Olympus' legendariske kvalitetsserie af M.ZUIKO DIGITAL optik. Toppen af kransekagen er de to nye, utroligt lysstærke optik. Vidvinkeloptikken til "gadefotografering" M.ZUIKO DIGITAL ED 12mm 1:2.0 (24mm**) er ideel til optagelse af vidtstrakte motiver som for eksempel landskaber, især i svagt lys. I modsætning til denne, giver portrætoptikken M.ZUIKO DIGITAL 45mm 1:1.8 (90mm**) fantastiske portrætter med en flot baggrundssløring. En anden førsteklasses optik er den nydesignede M.ZUIKO DIGITAL 14-42mm (28-84mm**) 1:3.5-5.6 II R. Alle tre optik har en stort set lydløs funktion, så man kan optage HD film i stereo uden generende summen i baggrunden. Metalhuset og det kompakte, lette design gør dem perfekte til PEN. Uanset hvilken optik man har tænkt sig at benytte, så giver den indbyggede billedstabilisering helt skarpe billeder. Og med tilbehørsstik 2, kan man også vælge frit i det konstant voksende sortiment af PEN tilbehør, inklusiv den Bluetooth® kompatible PENPAL, der automatisk formaterer billeder til trådløs overførsel til andet kompatibelt udstyr og de sociale medier på internettet.

PEN E-P3 kameraet kommer som sæt med forskellige optik i klassisk sort, hvid eller sølv til august 2011. Forventet udsalgspris inkl. 14-42mm optik er 6.999 kr.

PEN E-P3 egenskaber:
Billedkvalitet
- Stærk TruePic VI billedprocessor til hurtig reaktionstid og fremragende billedkvalitet
- Supereffektiv, indbygget billedstabilisering til skarpe billeder og film med alle optik
- High Speed Live MOS sensor med 12.3 effektive megapixel til optagelse af billeder i svagt lys og af film i fuld HD
- ISO 12800 følsomhed
- 1080i 60bill./sek. filmoptagelse i fuld HD og stereo i AVCHD eller Motion JPEG
- Kompatibel med den nye generation af PEN optik

Praktisk
- Verdens hurtigste* FAST AF til kameraer med udskiftelig optik med 35 AF punkter, AF hjælpelys og AF følgefokus
- Superlysstærk, vidvinklet 7.6 cm stor OLED touchskærm med 610.000 punkter til flot visning af billederne
- Separate hjul til hurtig manuel indstilling af blænde og eksponering
- Touchfølsom Live Guide i HD film-, billed- og P/S/M/A funktion
- Live View i HD film- og billedfunktion
- 3 programmérbare knapper
- Vaterpas til omgående justering af positionen i forhold til horisonten
- Nem Live Wheel menu

Kreativitet & fleksibilitet
- Ti kreative effektfiltre til HD film og billeder
- Fem effekter, der kan kombineres med effektfiltrene: Hulkamera, Blødtegning, ·Rammeeffekt samt de nye Stjernehimmel og Hvid kant
- Tilbehørsstik 2 til brug med den voksende familie af PEN tilbehør, f.eks. den elektroniske søger VF-2 og kommunikationsenheden PENPAL
- Kompatibel med 20 Micro Four Thirds, 27 Four Thirds og mere end 500 andre optik (nogle via en adapter)
- 1/4000 sek. lukkertid og serieoptagelse med 3bill./sek.
- Multieksponering til 2 RAW billeder
- Langtidsholdbart BLS-5 Li-ion batteri

Øvrige egenskaber
- Tidløst PEN design med udskifteligt greb i to størrelser
- 3D billeder
- SDXC*** kort og Eye-Fi kompatibelt
- Trådløs flashstyring

Se alt om E-P3 sættene og funktionerne på: www.olympus.dk

* pr. juni 2011.
** med et 35mm kamera.
*** SD er et varemærke ejet af SD Card Association.

Relevant information

http://www.olympus.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Olympus Danmark A/S
Tempovej 48-50
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 73 47 00
  +45 40 70 65 62

http://www.olympus.dk

Modtag nyheder fra Olympus Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire