Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/06-11   -   Pressemeddelelse

SLR kvalitet på den lette og elegante måde. Prøv det vidunderlige Olympus PEN Mini

Elegant åbenbaring - Olympus præsenterer det mest lækre "isenkram".
SLR kvalitet på den lette og elegante måde.
Prøv det vidunderlige Olympus PEN Mini.

Det nye PEN Mini er Olympus´ mindste og letteste systemkamera med udskiftelig optik til dato. Det er et lækkert kamera, der tager fantastisk skønne billeder på den nemme måde. PEN Mini er perfekt til alle, der ønsker at have et nemt kamera med til festen, som samtidig passer i lommen. PEN Mini fås i seks spændende farver og inde bag det kompakte kameras enkle udseende, gemmer der sig her et kamera i SLR kvalitet. Det gør optagelse af højkvalitetsbilleder og -film meget nemt. Olympus' Live Guide giver begynderen mulighed for at styre ting som blænde og dybdeskarphed uden at der er brug for at vide, hvordan disse ting egentlig fungerer. Seks effektfiltre giver sjove, kreative effekter både på film i fuld HD og billeder og hvis man ikke lige ved, hvad de enkelte indstillinger i menuen skal bruges til, popper der et vindue op med en forklaring. Med verdens hurtigste* autofokussystem, fantastiske egenskaber i svagt lys samt et meget bredt udvalg af førsteklasses Olympus optik og elegant tilbehør, er det svært at få øje på noget som PEN Mini ikke kan klare. PEN Mini, der også bliver kendt som PEN E-PM1, kommer i handelen i det tidlige efterår 2011.

Kameraet til alle
Olympus skabte i sin tid PEN til alle, der elsker flotte billeder, men som synes at fotografering med spejlreflekskameraer er lidt for kompliceret, da SLR kameraer oftest er tunge og relativt vanskelige at betjene. Olympus PEN Mini vender op og ned på det. Mini giver dig de store SLR kameraers fantastiske billedkvalitet, uden at skulle døje med slæbet. Kameraet er mindre og lettere end noget andet systemkamera med udskiftelig optik, har en hurtigere autofokus, er utroligt nemt at bruge og så ser det bare fantastisk ud. Dette nye PEN har den uforlignelige og ikoniske elegance over sig. Med det slanke udseende og den fantastiske finish, er det et kamera man stolt viser frem. Selv den medfølgende kvalitetsoptik ser godt ud.

Hjælp til hvert eneste billede
Lige som resten af PEN serien, sørger PEN Mini for at man får indstillet korrekt, let og elegant - uanset hvor dårlig (eller god) en fotograf eller filmmager man er. Der er pop-op forklaringer i hovedmenuen, hvis man skulle have glemt hvad alle de forskellige indstillingsmuligheder betyder. Og med den lettilgængelige Live Guide, ser man på LCD skærmen, hvilke indstillinger der kræves for at få det bedst mulige billede ­- og samtidig kan man med det samme se, hvordan indstillingerne påvirker billedet. Med Live Guide kan man uden noget erfaring lave indstillinger, der er vigtige for billedkvaliteten, bla. farver, lys, eksponering, baggrundssløring og bevægelsessløring. Naturligvis hjælper Live Guide også med at fremtrylle fantastiske film. Mini kan optage film i 1080i fuld HD AVCHD format, der giver mindre filer, som er perfekte til visning på TV. Alternativt kan man vælge 720p HD Motion JPEG film, der gør redigering på en PC meget nemmere.

Effektfiltre til specialeffekter
Hvis du synes godt om de effekter, grafiske designere benytter til billeder i magasiner, så vil du elske de kreative effektfiltre på PEN Mini. Der er Popkunst, Blødtegning, Kornet film, Hulkamera, Diorama - og effektfiltret Dramatik, der giver billederne en dynamisk atmosfære ved at øge kontrasten. Alle seks filtre kan bruges både til film i fuld HD og billeder - blot ved et tryk på en knap og helt uden brug af PC. Du kan med det samme billederne er taget se dem med vennerne som en lysbilledvisning på LCD skærmen - eller i strålende farver på et stort HD TV.

Systemoptik til fremragende billeder
Som systemkamera kan Mini anvende en hel række tilbehør og optik. Standardsættet indeholder en fremragende M.ZUIKO DIGITAL 14-42mm (28-84mm**) 1:3.5-5.6 II R optik, men Mini kan også benytte over 500 andre optik (nogle kræver dog en adapter), inklusiv Olympus' legendariske serie af M.ZUIKO DIGITAL optik af høj kvalitet. Takket være Mini's indbyggede billedstabilisering, der er uafhængig af den valgte optik, sikres der knivskarpe billeder. Her spiller Mini's FAST AF en stor rolle. Det er en af verdens hurtigste* autofokussystemer til kameraer med udskiftelig optik.

Foruden den medfølgende flash, kan man bruge den stadigt voksende række af klassisk Olympus tilbehør via tilbehørsstik 2, for eksempel den Bluetooth® kompatible PENPAL kommunikationsenhed, der automatisk formaterer billeder til trådløs overførsel til andet udstyr og til de sociale medier på internettet. Den nye Street taske passer desuden perfekt til PEN Mini.

PEN Mini kommer i sort, hvid, sølv, brun, lilla og sart rosa tidligt på efteråret 2011. Forventet udsalgspris inkl. 14-42mm optik er 3.899 kr.

PEN Mini E-PM1 egenskaber:
Design
- Olympus´ mindste og letteste systemkamera med udskiftelig optik til dato
- Superelegant design i seks flotte farver
- Udskiftelig pyntering på den medfølgende optik

Billedkvalitet
- Kraftfuld TruePic VI billedprocessor til hurtigere funktion og fremragende billedkvalitet
- Supereffektiv, indbygget billedstabilisering til skarpe billeder og film med alle optik
- Kompakt, hurtig og næsten lydløs optik M.ZUIKO DIGITAL 14-42mm (28-84mm**) 1:3.5-5.6 II R (billeder og film)
- 12.3 effektive megapixel High Speed Live MOS sensor til fremragende funktion i svagt lys og filmoptagelse i fuld HD
- ISO 12800 følsomhed
- Filmoptagelse i 1080i fuld HD stereo i AVCHD eller Motion JPEG

Nem betjening
- 7.6 cm stor LCD med 460.000 punkters opløsning
- FAST AF, verdens hurtigste* autofokussystem. Altid klar med 35 AF punkter, AF hjælpelys og AF følgefokus
- Nem Live Guide i HD film, billeder og P/S/M/A
- Pop-op forklaring til alle menupunkter
- Live View til billeder og HD film
- Nem Live Wheel menu
- Færre knapper betyder nemmere betjening

Kreativitet & fleksibilitet
- Seks kreative effektfiltre til billeder og HD film
- Tilbehørsstik 2 til den stadigt voksende række af PEN tilbehør
- Kompatibel med 20 Micro Four Thirds, 27 Four Thirds og over 500 andre optik (med en adapter)
- 1/4000 sek. lukkertid og serieoptagelse med 5 bill./sek.
- Multieksponering til 2 RAW billeder
- Langtidsholdbart BLS-5 Li-ion batteri

Andet vigtigt
- Ekstern, vipbar flash medfølger
- 3D billeder
- Lysbilledvisning
- SDXC*** kort og Eye-Fi kompatibelt
- Trådløs flashstyring

Se alle PEN Mini E-PM1 egenskaber på: www.olympus.dk

* pr. juni 2011
** med et 35mm kamera.
*** SD er et varemærke ejet af SD Card Association.

Relevant information

http://www.olympus.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Olympus Danmark A/S
Tempovej 48-50
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 73 47 00
  +45 40 70 65 62

http://www.olympus.dk

Modtag nyheder fra Olympus Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire