Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-14   -   Pressemeddelelse

Sådan undgår du P-bøder!

Uforståelige skilte, p-vagter ligger på lur og bondefangeri på parkeringspladsen!

Sådan tænker mange bilister nok om parkeringsselskaberne og det arbejde, de udfører. Danmarks hurtigst voksende P-selskab, ONEPARK, vil gerne ændre den opfattelse. Derfor giver ONEPARK gerne information med råd og vejledning til, hvordan man undgår at ødelægge budgettet - og humøret - med en ærgerlig P-bøde. Eller kontrolgebyr som det rettelig hedder.

De typiske faldgruber

Der er mange ting, du skal være opmærksom på, når bilen parkeres. Sidder parkeringsbilletten synligt? Holder jeg langt nok væk fra hjørnet? Må jeg godt holde ind over stregerne, når alle de andre holder skævt? Hvordan indstiller jeg P-skiven korrekt? Hvad betyder reglerne på skiltet? Svaret på disse og andre spørgsmål kan redde dig fra en ærgerlig kontrolafgift.

"Vi forstår godt, at bilisterne bliver irriterede, når de får et kontrolgebyr. En del har svært ved at gennemskue de mange forskellige regler, der findes inden for offentlig og privat parkering", forklarer kommunikationschef hos ONEPARK, Claus Kjøngerskov. "Derfor går vi også aktivt ud og fortæller bilisterne, hvordan de undgår de disse ærgerlige kontrolgebyrer - dels via pressen og dels via vores hjemmeside www.onepark.dk". På hjemmesiden findes en sektion kaldet P-info, hvor du bl.a. kan finde "6 gode råd, når du parkerer".

P-selskab uden parkeringsvagter

ONEPARK bestræber sig på, at være et anderledes og mere kundevenligt parkeringsselskab. Det afspejler sig på mange måder i den oplevelse bilisterne får, når de møder selskabets medarbejdere ude på p-pladserne:

ONEPARK har ikke en eneste p-vagt ansat! Medarbejderne er servicemedarbejdere, der også har til opgave at holde p-pladserne rene, skifte en pære der er gået ud i en p-kælder, eller hjælpe en ældre dame med af få dagligvarerne ind i bilen på supermarkedets p-plads. Servicemedarbejderne i ONEPARK får ikke provision af de kontrolgebyrer, de skriver, som mange ellers tror. De er alle på timeløn. Servicemedarbejderne i ONEPARK ligger heller ikke på lur og venter på, at bilisterne laver fejl, så de kan sætte et girokort bag vinduesviskeren, så snart bilisten er ude af syne. ONEPARKs medarbejdere er, med sine orange farver på uniformen, meget synlige på p-pladsen. Og hvis de f.eks. ser en bilist glemme at stille p-skiven eller sætte bilen et ulovligt sted, så hjælper de, når det er muligt, bilisten til at forstå reglerne og rette fejlen i stedet for at skrive en afgift.

Relevant information

6 gode råd til at undgå P-bøder

Pressekontakt

Claus Kjøngerskov
Kommunikationschef
  +45 75803010
  +45 30107373

Firma

ONEPARK A/S
Havnegade 18
7100 Vejle, Danmark

  +45 75 80 30 10
  +45 30 10 73 73

http://www.onepark.dk

Modtag nyheder fra ONEPARK A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire