Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-10   -   Pressemeddelelse

Ea Philippa på nye eventyr

I starten af februar udkommer Ea Philippas debut-eventyrroman "Lotuskabinettet". Bogen udgives i det nye plug'n'read format, hvor læserne kan lytte til den tilhørende musik via en indbygget MP3 afspiller i bogens omslag. Den nykomponerede musik udgives desuden særskilt på cd'en "Forvandlingsfrugtbar". I forlængelse heraf opfører Ea Philippa og hendes 9 kvinders orkester en række interaktive eventyrkoncerter der kommer rundt på nogle af landets gamle, smukke og historiske teaterscener fra midten af februar.

Efter det anmelderroste debutalbum "Fjerne Himle" (2005), er Ea Philippa nu klar med et nyt udspil af magiske melodier og forfinet eventyrpop. Denne gang tager hun os med ud på en rejse til fjerne galakser, hvor hun åbner nye døre til sit poetiske og feminine univers. Det nye album "Forvandlingsfrugtbar", er del af et større tværkuns-tnerisk projekt, hvor hun sætter musik, scenekunst og litteratur i spil med hinanden.

Med et grundlæggende ønske om, at få os alle til at tro på magien i livet og at alt er muligt, har Ea Philippa gennem de sidste par år udviklet projektet
"Pure Magic", som tager sit udgangspunkt i hendes eventyr-roman, hvortil hun også har komponeret nye sange. Projektet udmunder i en række interaktive eventyrkoncerter, hvor publikum får sat alle sanser i spil. Som forfatter, komponist og sangerinde udtrykker Ea Philippa eventyret gennem flere medier, så det i et levende samspil bringer os ind i en verden af magi, drama, visdom og kærlighed.

Om "Pure Magic" projektet udtaler Ea Philippa:
"Jeg har en tro på, at vi skaber vores egen virkelighed ud fra det vi giver vores fokus og opmærk-somhed. Og her har kunsten en evne til at røre os på en måde der går dybere end meget andet. Min mission med "Pure Magic" projektet er at forankre eventyret i flere kunstformer, for dermed at skabe rum til indlevelse, udforskning og involvering... hvor musikken ikke isoleres som en kunstart for sig selv, men bliver et levende samspil der indhyller alle sanser og skaber eventyr og magi for modtageren. Min egen helt store drøm er, at få eventyrromanen filmatiseret og at få bogen oversat til flere sprog".

Plug'n'read eventyr - en verdensnyhed
I et magisk udseende bogcover der forestiller grønne blade og flagrende sommerfugle, præsenterer Ea Philippa eventyret "Lotuskabinettet, hvortil hun også har komponeret musik til hvert kapitel. Bogen udgives i plug'n'read format, så du - gennem bogens indbyggede mp3 afspiller - også kan lytte til musikken mens du læser. Plug'n'read er som bogformat en interessant nyhed på verdens bogmarked, som forener tekst og musik til en helhedsoplevelse. "Lotuskabinettet" er i sig selv en verdensnyhed, da det er første gang der udgives en plug'n'read bog med samme forfatter, komponist og sanger.
Forlag: Belliana. Sideantal: 420 sider. Distribution: DBK. Udgivelse: 8. februar 2010

Musikken udfolder eventyret
CD-albummet "Forvandlingsfrugtbar" er Ea Philippas anden udgivelse i eget navn, og hun er både komponist, sangerinde, pianist og producer på CD'en. Med sig har hun sit 9 kvinders orkester af professionelle musikere - strygere, kor, bas og trommer, og musikken på albummet betegner Ea Philippa selv som "Eventyrpop" der spænder fra det inderligt smukke til det rå, rockede og elektroniske med opfindsomme strygerarrangementer, sanselige beats og mangfoldige vokaludfoldelser over et stort register. Musikken er komponeret til eventyret og sangteksterne omhandler de fantastiske væsner, som Philililippa møder i de magiske riger, men CD'en fungerer også som et selvstændigt musikalsk værk. Coveret på cd'en er kunstnerisk udformet som en stjerneblomst i 3-dimensionelt origami. Du kan lytte lidt til musikken her: www.myspace.com/eaphilippa
Label: Belliana. Distribution: Gateway. Udgivelse: 3. februar 2010

Interaktive eventyrkoncerter for alle sanser
I forlængelse af bogen og cd'en, opsættes en række eventyrlige koncertforestillinger og der er lagt op til en storslået koncertoplevelse ud over det sædvanlige, når Ea Philippa indtager scenen med sit 9-kvinders orkester af strygere, slagtøj og kor. Koncerterne tager udgangspunkt i det magiske univers fra bogen og musikken, der levendegøres gennem en magisk scenografi af bl.a. levende blomster, kostumer, der forvandler sig og koreografi. Publikum involveres aktivt i koncerterne og får ved ankomst udleveret en magisk æske med forskellige remedier der skal benyttes undervejs, så de kan dufte, smage og mærke magien gennem alle sanser. Koncertpremiere i Glassalen, Tivoli og herefter turné til landets gamle, historiske og smukke teaterscener.
Koncertturné: 18. februar - 3. marts 2010

Relevant information

http://oplevelsesagenterne.dk


Pressekontakt


Firma

OplevelsesAgenterne
Jadegangen 156
2300 København S, Danmark

  +45 2449 1313

http://oplevelsesagenterne.dk

Modtag nyheder fra OplevelsesAgenterne på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire