Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/01-11   -   Pressemeddelelse

Stålvirksomheden lejede en salgschef

"Man skal gøre det, man er bedst til" - derfor lejede produktionsvirksomheden AC-Stål i Roskilde en sælger på timebasis for at få foden indenfor hos nye kunder.

- Vores salgsarbejde var nok lidt tilfældigt og absolut ikke systematisk. Ofte handlede det om, hvem der nu have hørt om os.

Roskildevirksomheden AC-Stål har i år fejret 50 års jubilæum. Produktionsvirksomheden, der bl.a. laver stålkonstruktioner, smedearbejde og rustfri arbejde i plade og profiler, er dygtige til det, de laver. Men indehaver Erik Plejdrup indrømmer også, at mens produktionen gik strålende, kneb det med det opsøgende salgsarbejde.

Derfor kontaktede Erik Plejdrup en anden Roskildevirksomhed, Optimax, som lever af at optimere og lægge strategiplaner for firmaer. Hos Optimax kan man desuden erhverve sig en salgschef - på lejebasis.

- Vi havde netop åbnet en ny pladeafdeling. Noget vi ikke var kendte for i forvejen. Kunderne kom ikke af sig selv, og da vi fik kontakt til Jørgen Lauritsen, indehaver af Optimax, så jeg en mulighed for et samarbejde, siger Erik Plejdrup.

Han stod i en situation, hvor AC-Stål vurderede, at de store opgaver efterhånden ville gå til det polske og asiatiske marked. Derfor skulle AC-Stål "rykke nedefter" og gå efter de mellemstore og mindre opgaver i stedet. Men når markedet rykkede sig så markant, betød det, at AC-Stål risikerede at komme i klemme - i et marked, der oven i købet var fyldt med konkurrenter i en begyndende svær tid.

- Vi ville have fat i industrikunderne. Vores ansatte til salgsopgaven formåede dog ikke at komme ud med budskabet, så vi indledte et samarbejde med Optimax, siger Erik Plejdrup.
Han ansatte dermed ikke en sælger og udvidede heller ikke et eksisterende salgsteam med en salgschef. Han lejede blot en erfaren sælger på timebasis. Og Optimax' succes viste sig at være meget større end AC- Ståls.

- Man skal gøre det, man er bedst til. Hos Optimax er vi bedst til at sælge, og AC-Stål er bedst til at producere. Derfor er samarbejdet så nyttigt. Rigtig mange virksomheder får ikke gennemført et decideret salgsarbejde, fordi de netop ikke er handelsvirksomheder, men producerende virksomheder, siger Jørgen Lauritsen.

Lej en salgschef
At leje en salgschef er én af Optimax' ydelser. Den velrenommerede Roskilde-virksomhed har desuden siden 1998 levet af at lave udviklingsstrategier for andre virksomheder. Og Jørgen Lauritsens erfaring er, at små virksomheder har svært ved at systematisere salgsarbejdet. Specielt fordi man slet ikke i hverdagen har behov for en sælger - men blot for et salgsboost i perioder.
For AC-Stål var samarbejdet en succes.

- Det gik jo langt bedre for Optimax at booke møder for AC- Stål end det nogensinde har gjort for os. Optimax vidste såmænd ikke så meget om vores produkter. For dem handlede det om at booke møderne. Det har været meget effektivt. Vi har ellers ikke tradition for at bruge telemarketingbureauer og den slags. Og Jørgen Lauritsen blev også meget mere end "blot" en sælger. Han blev en sparringspartner. Kemi betyder rigtig meget i den sammenhæng, siger Erik Plejdrup.

Siden samarbejdet med Optimax har AC-Stål insourcet salgsarbejdet, og man er blevet meget skarpere i processen med at skaffe nye kunder. Men Erik Plejdrup kunne sagtens finde på at leje en sælger igen:

- Det er en klar fordel at overlade bookingen af møder til andre. Eksterne salgskonsulenter møder ikke den samme "mur", som man kan møde som indehaver af en virksomhed. De har ingen aktier i produkterne. Og er også langt mere udfarende. Jeg siger altid til mine medarbejdere: Vi kan producere nok så mange produkter, men det er ligegyldigt, hvis ikke vi får dem solgt. Dén huskeregel har vi med os hele vejen, siger Erik Plejdrup, som på den lange bane også har kunnet evaluere effekten af Optimax' salgsarbejde.

- At vi udliciterede salgsarbejdet betød, at flere fik kendskab til os. Og vi fik mange nye kunder. Men vigtigst af alt: Hvordan havde det set ud, hvis ikke vi havde taget hånd om salgsarbejdet?, slutter Erik Plejdrup.

Fakta:
·"Lej en salgschef" står for salgsarbejdet og sparer dermed virksomheden for tid og ressourcer.
·"Lej en salgschef" udpeger potentielle kunder og booker møderne.
·"Lej en salgschef" er en fleksibel ordning, der justeres efter virksomhedens behov. Man slipper for en fast, månedlig lønudgift og for at betalepension, løn under sygdom og barsel.
·"Lej en salgschef" udlejer kun etablerede salgskonsulenter med stor livs- og erhvervserfaring.

Relevant information

http://www.lejensalgschef.nu


Billeder


Pressekontakt


Firma

OPTIMAX
Københavnsvej 69
4000 Roskilde, Danmark

  43526699
  20736399

http://www.optimer.dk

Modtag nyheder fra OPTIMAX på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire