Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/05-09   -   Pressemeddelelse

Orbicon og Leif Hansen Engineering fusionerer

Én virksomhed med to stærke brands. To markante rådgivervirksomheder inden for byggeri og miljø fusionerer og placerer sig blandt de største rådgivere i Danmark med 600 ansatte og en halv mia. kr. i omsætning. Den nye rådgiver vil levere integrerede løsninger inden for miljø, energi og byggeri.

Miljørådgiveren Orbicon og byggerådgiveren Leif Hansen Engineering fusionerer. Virksomhederne er begge førende inden for deres felter, og sammen bliver de én af de største og fagligt stærkeste rådgivervirksomheder i Danmark.

- Vi skaber nu én virksomhed med to stærke brands. Trods den aktuelle økonomiske og finansielle krise forventer vi, at fusionen mellem de to virksomheder danner grundlag for øget vækst og øgede markedsandele. Vi har tidligere på året meldt ud, at vi agter at komme ud af den finansielle og økonomiske krise som vindere, og fusionen er et stort skridt i retning af at realisere vores strategi om at bruge vores finansielle soliditet til at udvikle og styrke koncernens datterselskaber, siger Orbicons bestyrelsesformand Ove Kloch koncernchef i Dalgasgroup/Hedeselskabet.

I praksis gennemføres fusionen ved, at Orbicon overtager 100 procent af aktierne i Leif Hansen Engineering.

Bæredygtige koncepter
Orbicon og Leif Hansen Engineering har tilsammen en solid portefølje af offentlige og private kunder såvel nationalt som internationalt. Efterspørgslen på integrerede løsninger mellem byggeri, energi og miljø er stigende, og det er et vigtigt marked, som ejerne bag den nye virksomhed ser som en sund og langsigtet investering.

Med fusionen vil den nye rådgivervirksomhed tilføre kunderne ny værdi ved at arbejde med bæredygtige koncepter i spændingsfeltet mellem byggeri og miljø, hvor fokus vil være på bæredygtige fysiske rammer, begrænsning af CO2-emission, sikring af kultur- og naturværdier samt ressourcer for land og by. Koncernen vil udøve rådgivning fra 12 kontorer i Danmark og ét i New York.

- Både på det danske og det internationale marked vil der være stor efterspørgsel på ansvarlig og kompetent rådgivning, som kan håndtere de kommende store vand-, energi- og infrastrukturopgaver samt de store undervisnings- og hospitalsbyggerier, der er på vej, siger Lars Kragh, adm. direktør i Leif Hansen Engineering.

Strategisk alliance
Orbicon og Leif Hansen Engineering har i mere end tre år samarbejdet i en strategisk alliance, som har bragt virksomhederne sammen og har ført til, at en del opgaver er blevet løst i fællesskab.

Som én af de største rådgivere i Danmark, nærmer virksomheden sig nu også de 100 største rådgivervirksomheder i Europa.

- Vi styrker vore rådgivningskompetencer inden for både miljø og byggeri og opnår en størrelse, der gør os i stand til at løfte selv de største opgaver. Desuden vil vi i de kommende år tilføre nye forretningsområder til virksomheden. Både i Danmark og udlandet, hvor specielt rådgivning inden for rent vand og klimatilpasning er efterspurgt. Dermed skaber vi en stærk platform for internationalisering og fortsætter udviklingen som en af landets mest attraktive arbejdspladser på området, fortæller Jesper Nybo Andersen, adm. direktør i Orbicon.

Ledelsen i den nye virksomhed udgøres af Jesper Nybo Andersen og Lars Kragh.

- Der har været tale om gode og konstruktive drøftelser i forbindelse med den gennemførte proces, og de hidtidige ejere af Leif Hansen Engineering A/S, familien Leif Hansen er meget tilfredse med den aftale, som er indgået. Aftalen vil være med til at styrke den 50-årige familievirksomhed og ruste den til fremtiden. Familien, som fortsat vil være repræsenteret i bestyrelsen for virksomheden ser frem til et godt samarbejde med de nye ejere om den fortsatte forretningsmæssige udvikling, udtaler Dan Terkildsen, bestyrelsesformand for Leif Hansen Engineering A/S.

Billedtekst:
Her ses Jesper Nybo Andersen (th.), adm. direktør for Orbicon A/S, sammen med Lars Kragh (tv.), adm. direktør for Leif Hansen Engineering A/S, i Parken, hvor samarbejdet allerede er afprøvet i forbindelse med bl.a. opførelsen af en ny tribune.

Kontakt for yderligere information:

Adm. direktør Jesper Nybo Andersen
Orbicon A/S
4630 0310 - 4025 0874

Adm. direktør Lars Kragh
Leif Hansen Engineering A/S
4485 8687 - 6162 2611

Koncernchef Ove Kloch
Dalgasgroup A/S
8728 1011

Kommunikationsansvarlig i Orbicon
Mads Sønnegaard Poulsen
24267137

Relevant information

http://www.orbicon.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Orbicon A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde, Danmark

  46 30 03 18
  46 30 03 11

http://www.orbicon.dk

Modtag nyheder fra Orbicon A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire