Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/12-10   -   Pressemeddelelse

Orbicon | Leif Hansen skifter navn til Orbicon

Den 1.1. 2011 skifter Orbicon | Leif Hansen navn til Orbicon. I maj 2009 overtog Orbicon A/S alle aktierne i Leif Hansen Engineering A/S og blev til Orbicon | Leif Hansen.

- Efter halvandet års integrationsarbejde, har vi efterhånden fået én sammenhængende virksomhed, siger administrerende direktør Jesper Nybo Andersen.

- Målet var at integrere rådgivningsydelser indenfor miljø, byggeri og forsyning, og det er i høj grad lykkedes. Vi sidder i dag med store klimatilpasningsprojekter, store byggerier med bæredygtighedselementer som FN-byen, og hjælper blandt andet vores forsyningsvirksomheder med at spare på energien, fortsætter han.

Fremtidens store opgaver ligger inden for blandt andet bæredygtigt byggeri, klima og infrastruktur, og nu har Orbicon fået integreret de forskellige fagområder, som involverer nogle af landets ypperste eksperter.

Andre bygherrer
- Det var nedturen i byggebranchen, der satte Leif Hansen Engineering A/S til salg, og de nye tider, har desværre medført afskedigelser - også efter at Orbicon overtog aktierne.
Men jeg mærker, at det er ved at vende nu, siger Jesper Nybo Andersen.

- Når enten private eller offentlige bygherrer går i gang, tænkes der nu langsigtet i forhold til miljø, økonomi og funktionalitet, og det passer rigtig godt på det vi kan, fortsætter han.

Orbicon er kendt som miljørådgiver, og efter ca. halvandet år er navnet begyndt også at være kendt i byggebranchen.

Fakta:
Orbicon er Danmarks syvende største rådgiver
500 ansatte
Omsætning i 2009: 380 mio.
Resultat af primær drift: 7 mio.

Kontakt:
Administrerende direktør Jesper Nybo Andersen på 40 25 08 74 eller
Kommunikationsansvarlig Mads Sønnegaard Poulsen på 24 26 71 37

Relevant information

http://www.orbicon.dk


Pressekontakt


Firma

Orbicon A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde, Danmark

  46 30 03 18
  46 30 03 11

http://www.orbicon.dk

Modtag nyheder fra Orbicon A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire