Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/01-12   -   Pressemeddelelse

Osuma.dk sparer Hanne for taxa-turen hver uge!

Ved du, hvor du skal finde et par timer ekstra til arbejde, familiehygge eller fritidsaktiviteter hver uge? Mange familier og pensionister i Aalborg har fundet fidusen. De får bragt deres dagligvarer til døren fra Osuma.dk, som for lidt over et år siden begyndte at levere i Aalborg-området. Familierne sparer tid - og pensionisterne undgår den opslidende tur i supermarkedet.

Flere end 500 Aalborg familier har taget Osuma.dk's koncept til sig og sparer hver uge masser af tid på dagligvareindkøb. Det giver mere tid til forskellige hobbyer:
"Mine dage bliver mindre kompakte, når jeg er fri for at tage ud at handle. I stedet kan jeg bruge tiden på de ting, jeg ellers ikke havde tid til," vurderer Hanne Andersen, der har handlet på Osuma.dk siden konceptet startede i Aalborg-området tilbage i 2010.

Klarer de tunge indkøb
Indtil videre har Osuma.dk bragt over 20.000 varer ud til forskellige kunder i Aalborg-området. Det er især de tunge indkøb som mælk og kød, kunderne gerne vil spares for. At være fri for dem giver ikke blot et tidsmæssigt overskud - for Hanne, der ugentligt handler ind på Osuma.dk, spares også pengene til taxaturen ned i supermarkedet. Mange af de handlende på Osuma.dk har gjort dagligvareindkøbene til en fast del af den ugentlige procedure - og derved sparer en af Osuma.dks faste kunder i Aalborg-området den opslidende og bekostelige taxa-tur i supermarkedet.
"Det er dejligt, at man som pensionist kan få sige varer båret helt ind på køkkenbordet. På den måde sparer jeg kræfter - og samtidig undgår jeg at bruge et par hundrede kroner på taxa hver uge," fortæller Hanne Andersen og tilføjer, at det også spiller ind, at chaufføren er flink og yder en god service.

Undgår spild og impulskøb
Endnu en fordel ved at købe sine dagligvarer over internettet er, at man her tenderer til at handle mere rationelt. Derved undgår man ofte spild og unødvendige impulskøb.
"Jeg spiser det, jeg bestiller. På den måde undgår jeg spild, som jeg ellers ville have haft, hvis jeg skulle tage taxa ned og handle, fordi man da har en tilbøjelighed til at købe lidt ekstra for at være sikker på, at man har nok," pointerer Hanne Andersen.
Osuma.dk leverer dagligvarer til både virksomheder og private. Sortimentet tæller omkring 6.000 varenumre fra Super-Brugsen, og leveringen sker i specialindrettede køle- og frostbiler. Man vælger selv, om man ønsker varerne leveret i tidsrummet kl. 12-16 eller kl. 16-19.


Relevant information

http://www.osuma.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Osuma.dk ApS
Klamsagervej 35A
8230 Åbyhøj, Danmark

  29 72 50 13
  40 61 07 57

http://www.osuma.dk

Modtag nyheder fra Osuma.dk ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire