08/12-09
-
Pressemeddelelse
Partex Data integrerer Easy@Cargo til Microsoft C5
Partex Data, der står bag software løsningen Easy@Cargo til transportbranchen, har integreret booking og disponeringsløsningen til det kendte C5 økonomisystem.
I de seneste år har brancheløsningerne fra Partex Data mest været kendt i transportbranchen blandt bus- og flyttevognmænd. Det ønsker Partex Data at ændre på og har derfor iværksat en række initiativer som skal gøre Easy@Cargo transportløsningen til en af de førende løsninger til booking og disponering indenfor godstransport.
Thue Madsen, Salgschef, Partex Data:
"Vi oplever at mange transportvirksomheder fortsat benytter manuelle rutiner kombineret med Excel for at foretage ordrestyring og disponering. De virksomheder der i dag benytter C5 til bogføring nævner, at en væsentlig årsag til at de manuelle disponeringsrutiner bevares er, at C5 løsningen skal opdateres til nyeste version, for at en C5 brancheløsning kan benyttes. Alternativt skal der udvikles en specialløsning til den enkelte virksomhed - begge alternativer medfører øgede omkostninger."
"Da en stor del af vores målgruppe allerede benytter C5 som økonomisystem har vi valgt at lave en standard integration hertil. Med Easy@Cargo arbejder vi uafhængigt af den version af C5 der benyttes og kan dermed lave en hurtig implementering med minimal forstyrrelse af den daglige drift."
"Transportbranchen er ikke et nemt marked at operere i, specielt med de nuværende konjunkturer, men vi har lavet en langsigtet plan som er igangsat. Første skridt var udviklingen af vores internetbaserede version af Easy@Cargo og med lanceringen af integrationen til C5, er næste skridt taget. Indtil videre har reaktionerne været særdeles positive, så vi har store forventninger til 2010."
Partex Data info:
Partex Data er etableret i 2000 efter overtagelsen af produkterne Easy@Cargo, Easy@Tour og Easy@Travel fra EDB Gruppen A/S. Virksomheden har rødder tilbage til det velkendte Transnordic Data i Padborg. Easy@Cargo løsningen fra Partex Data benyttes i dag af ca. 40 vognmænd og speditører i Danmark.
Easy@Cargo løsningen indeholder komplet økonomi og faktureringsløsning med vognregnskab, booking og disponering, lagerhotel, ressourcestyring mm.
Relevant information
http://www.partex.dk
Firma
Partex Data ApS
Syddjurs Udviklingspark
Sortevej 40
8543 Hornslet,
Danmark
76 10 00 36
31 69 31 36
http://www.partex.dk