Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/05-10   -   Pressemeddelelse

Fra sygemeldt til jobklar

Mange sygemeldte har svært ved at komme i arbejde igen - og en del af dem kommer det aldrig! Patientcoaching støtter og hjælper den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet.

Det kan være vanskeligt at vende tilbage efter en længere sygemelding.

Når raskmeldingen nærmer sig, kan følgende - eller lignende - tanker trænge sig på:

· Kan jeg nu klare det?
· Hvad hvis jeg får sagt ja til for meget og går ned med flaget igen?
· Hvordan genfinder jeg min plads blandt kollegerne, med mit nye skrøbelige jeg?
· Hvordan klarer jeg overgangen fra at have gået herhjemme?
· Hvordan genfinder jeg troen på min arbejdsevne?

Det sammenfattende spørgsmål er: Hvordan bliver jeg jobklar?

Derfor tilbyder PatientCoaching kurset "Fra sygemeldt til jobklar", med det formål at styrke sygemeldtes personlige ressourcer og give dem mod på at komme i arbejde igen.

For nyligt offentliggjorde SFI en rapport om coaching af sygemeldte. Rapporten konkluderer, at sygemeldte efter al sandsynlighed har gavn af coaching, som støtte til at komme tilbage i arbejde. Til grund for rapporten ligger et forsøg på et jobcenter i Rødovre, hvor man tilbød coaching til en gruppe sygemeldte kvinder. Efter perioden med coaching havde de fleste fået det bedre, og var blevet gladere.

Antallet af langtidssygemeldinger er stigende i Danmark. En del bliver sygemeldt på grund af stress eller depression. SFI's rapport tyder på, at en del af disse mennesker med den rette hjælp og støtte ville kunne komme tilbage i arbejde - og igen blive selvforsørgende.

Hvor man tidligere mest har sat ind overfor de langtidssygemeldte med kurser, som sørgede for opdatering af viden og kompetencer samt videreuddannelse, peger SFI's rapport på, at det er en anden slags hjælp de sygemeldte har brug for, for at komme videre. Dette er også udgangspunktet for PatientCoaching's kursus.

Kurset udbydes i 3 former:

· Et 6 ugers personligt forløb
· Et 6 ugers forløb for en gruppe af sygemeldte
· Et éndagskursus for en mindre gruppe af sygemeldte

Lone Garnum, som startede Patientcoaching i 2008, siger: "Jeg er selv kronisk smertepatient og har efter en alvorlig krise for 4 år siden kæmpet mig tilbage til et godt liv, heriblandt et godt arbejdsliv som selvstændig. Udover kurserne for sygemeldte, afholder PatientCoaching kurser for mennesker med kronisk sygdom, bl.a. kurserne "Fra patient til livsleder". På kurserne, som bygger på de "10 nøgler til et godt liv, trods sygdom" lærer jeg andre at skabe og leve et godt og rigt liv, trods kronisk sygdom. Og jeg viser de muligheder, der trods alt ligger gemt i den nye livssituation - selv om de måske ikke umiddelbart er til at få øje på"

Relevant information

http://www.patientcoaching.dk


Pressekontakt


Firma

Patientcoaching
Astrupvej 3
2700 Brønshøj, Danmark

  38801026
  40863352

http://www,patientcoaching.dk

Modtag nyheder fra Patientcoaching på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire