Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/03-12   -   Pressemeddelelse

Aalborg Akvavit nyfortolker flaskedesign

Den traditionsrige designlinje for Aalborg Akvavit brydes nu med en række nyfortolkninger af de velkendte flasker. Et tidssvarende udseende skal give akvavitten et stærkere udtryk og flytte salget til også at tiltrække et mere moderne segment.

Det forpligter at være markedsleder inden for spiritus- og akvavitkategorien, og nu tilpasser Aalborg Akvavit flaskedesignet, så det svarer til en tid med stigende fokus på fortælling, oprindelse, den danske madkultur og nyfortolkninger heraf, dog stadig med respekt for historie, traditioner og håndværk. Ændringen af flaskedesign gælder Aalborg
Nordguld Akvavit, Aalborg Jubilæums Akvavit, Aalborg Dild Akvavit og Aalborg Porse Snaps.

Genfortæller akvavittens historie
Markant branding gennem flaskens udtryk skal sikre linket til Danmarks foretrukne akvavitmærke. Produkternes personlighed og historie kommunikeres tydeligt med de nye flaskedesigns, og væskerne kommer mere til deres ret. Eksempelvis var Aalborg Porse Snaps tidligere gemt væk i en mørk flaske, og fokusgruppeundersøgelser viser, at danskerne havde svært ved at afkode, at Aalborg Nordguld Akvavit reelt er en akvavit og ikke en cognac.

"Vi vil gerne give Aalborg Akvavit en tidssvarende fremtoning og benytte lejligheden til at genfortælle akvavittens historie. Her er flasken den vigtigste formidler, inden folk selv får smagt eller gensmagt akvavittens komplekse smagsunivers," siger Gitte Seierup, Senior Brand Manager for Aalborg Akvavit.

Aalborg Akvavit har altid haft en fast plads i den traditionelle madkultur, men som en del af den nye fortælling indgås nu et fast samarbejde med Krogs Fiskerestaurant, der hylder traditionerne med nyfortolkninger af det danske køkken. Et oplagt link til Aalborg Akvavit, der med ændringerne kommunikerer stærkere til et mere moderne segment.

De nye flaskedesigns får ikke indflydelse på priserne. Aalborg Akvavits portefølje kan købes i velassorterede supermarkeder og over hele landet.

For yderligere information:
Gitte Seierup, Senior Brand Manager, Pernod Ricard Denmark
Marie Sainabou Jeng, Kommunikationsrådgiver, Marie Jeng - Mad, PR & Kommunikation, 26147260

Om De Danske Spritfabrikker / Pernod Ricard Denmark A/S
De Danske Spritfabrikker er et paraplynavn under Pernod Ricard Denmark A/S og omfatter virksomhedens lokale brands Aalborg Akvavit og Gammel Dansk. Pernod Ricard Denmark er ejet af den franske Pernod Ricard-koncern, som er den ene af verdens to største spiritus- og vinvirksomheder. I Danmark er Pernod Ricard markedsleder med markedets bredeste sortiment, der spænder fra stærke internationale mærker som Absolut Vodka, Jameson whiskey, Havana Club rom og Jacob's Creek vin til lokale klassikere som Aalborg Akvavit og Gammel Dansk.

Du kan læse mere på www.pernod-ricard-denmark.com eller www.aalborgakvavit.dk

Relevant information

http://www.aalborgakvavit.dk



Pressekontakt


Firma

Pernod Ricard Denmark
Kanonbådsvej 8
1437 København K, Danmark

  +45 26 14 72 60

http://mariejeng.com

Modtag nyheder fra Pernod Ricard Denmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire