Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-13   -   Pressemeddelelse

Legesyg vodka lander i Danmark



Hvordan smager elektricitet og nyslået græs? Det ved ODDKA, som vender smagen på hovedet og serverer de tre eksperimenterende varianter Electricity, Fresh Cut Grass og Apple Pie for danskerne.

De seneste år har trenden inden for vodka med smag især været inspireret af mad og desserter. Men ODDKA, som er Pernod Ricards seneste satsning på vodkamarkedet, tager smagsrevolutionen til et nyt niveau. Inspirationen er nemlig oplevelser og naturfænomener.
Da ODDKA sidste efterår blev introduceret i USA, fik den legesyge vodka stor opmærksomhed på grund af sit humoristiske brand og sine innovative smage, og nu er det danskernes tur til at få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.

- Hos ODDKA er vi lidenskabeligt eksperimenterende. Derfor spurgte vi os selv: "Hvordan smager elektricitet og nyslået græs egentlig?" Sammen med vores smagseksperter har vi udviklet en serie af smage, der stimulerer både smagssansen og fantasien, siger Maja Johansson, Global Brand Manager for ODDKA.

Prisvindende smagsoplevelse
Mens Electricity nydes bedst som et rent shot, er Apple Pie og Fresh Cut Grass også velegnet i cocktails. Desuden lanceres den smagsneutrale ODDKA Original, som vandt sølv ved International Wine & Spirits Competition 2013 i kategorien Vodka - Neutral. Her vandt Fresh Cut Grass også sølv i kategorien Flavoured vodka.

Den vejledende pris på smagsvarianterne fra ODDKA by Wyborowa er 99,95 kr., mens ODDKA Original koster 109,95 kr.

ODD-FAKTA
ODDKA by Wyborowa er en ny spændende vodka med forskellige smage skabt med inspiration hentet fra molekylær-mixologien. De tre smage, som lander i danske butikker nu, er:

APPLE PIE: sød og gavmild som mormors æbletærte med smag af røde æbler og kanel.

ELECTRICITY: Som lyn på flaske - bare en smule mere sikkert. En vodka, der bogstaveligt talt kildrer smagsløgene.

FRESH CUT GRASS: Mindet og duften fra sommerens nyklippede græsmarker. Millioner af køer kan ikke tage fejl! En opfriskende vodka med noter af græs og citrus.

Derudover lanceres den rene ODDKA Original, der er en smagsneutral, blød og frisk vodka.

Opskrifter og inspiration findes på www.oddkavodka.com.

Læsere kan vinde deres egen ODDparty på www.facebook.com/oddkavodka.

Pernod Ricard
Pernod Ricard Denmark er et dansk datterselskab af den franske koncern Pernod Ricard og arbejder på det danske marked som leverandør af vin og spiritus. Sortimentet omfatter en lang række af stærke internationale mærker, som er kendt verden over, f.eks. Absolut Vodka, Jameson, Havana Club, Malibu, Beefeater, Chivas Regal, Ballantine's og Jacob's Creek.
ODDKA fra producenten Wyborowa i Polen er Pernod Ricards nyeste satsning på vodkamarkedet.

Relevant information

ODDKA
http://www.oddkavodka.com


Billeder


Pressekontakt

Marie Sainabou Jeng
Kommunikationsrådgiver
  26 14 72 60
Gitte Seierup
Trade & Digital Marketing Manager
  +45 30 46 46 04

Firma

Pernod Ricard Denmark
Kanonbådsvej 8
1437 København K, Danmark

  +45 26 14 72 60

http://mariejeng.com

Modtag nyheder fra Pernod Ricard Denmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire