Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/07-12   -   Pressemeddelelse

Musikeren Peter Abrahamsen til Dan Andersson Veckan i Sverige

Optimalt interessant: Første danske solist spiller danske fortolkninger af svensk digter- og visekoryfæ ved "Dan Andersson Veckan" i Ludvika i Dalarne.

Det er lidt med bævende hjerte, at den danske musiker og sanger Peter Abrahamsen på onsdag den 1. august drager nordpå til Dalarne, hvor han skal spille i Ludvika, i hjertet af "Dan Andersson land".

At en dansk musiker får lov at optræde med danske udgaver af den svenske nationalpoet Dan Andersson, er lidt af en cadeau. For mange er Dan Andersson for svenskerne er på linje med Evert Taube og Carl Michael Bellman, og hans tekster nærmest urørlige, men Peter Abrahamsen har i de sidste tre år arbejdet med at nykomponere og oversætte til dansk, så vi også her hjemme kan få glæde af de smukke tekster.

- Det er en stor ære at blive inviteret op og være det danske indslag på Nordens Dag i Dan Andersson ugen. Jeg ser det som en mægtig anerkendelse af min CD, som i Selskabets halvårsmagasin er blevet beskrevet som "optimalt interessant".

Peter Abrahamsen skal spille ved "Dan Andersson selskabets" 50 års jubilæum, der afvikles i løbet af "Dan Andersson Veckan", en hel uge, hvor der forskellige steder i området omkring byen Luossa spilles en række koncerter. Luossa er den samling røde træhuse, som Dan Andersson voksede op nær, langt ude i det klippefyldte skovområde, hvor man brændte trækul. Han skrev en række sange om arbejderne, om livet i skovene, om længsel, savn og hverdagsglæde. Disse sange har Peter Abrahamsen altid været tiltrukket af, og for tre år siden begyndte han at oversætte dem til dansk.

- Jeg har stor respekt for Dan Anderssons mange facetter. Derfor har jeg selvfølgelig været nervøs ved at pille ved hans tekster. Tidligere har jeg blot fungeret som komponisten, der satte musik til andres tekst. Dan Andersson skriver imidlertid om almengyldige forhold, som uanset land, tid og alder betyder noget for os alle. Essentielle begreber som tvivl, splittelse, livet hinsides og livet på jorden kender jeg også til, og derfor falder det mig ikke svært at arbejde med hans tekster, forklarer Peter Abrahamsen.

"Vejen til Luossa"-albummet bærer undertitlen "Frit efter Dan Andersson", og Peter Abrahamsen har ønsket at benytte netop denne undertitel, fordi det ikke giver mening for en dansker at oversætte svenskeren ord-til-ord. At læse, forstå og tolke Dan Andersson fra udtryk, som er tænkt svensk, og at gøre ham forståelig for danskere kræver, at man tør tage sig kunstneriske friheder i respekt for forlægget:

- Vi har for eksempel ikke bjerge eller klipper i Danmark, der er så godt som fladt. Når jeg så skal oversætte "En rus", hvor Dan Andersson bruger ordet "stenbrudsvej", må jeg tænke i danske forhold. Derfor bliver en stenbrudsvej til "en hulvej", hvilket alle danske kender. På samme måde bruger Dan Andersson finsk-svenske navne på personer i "Helgdagskväll i timmarköjan". Jeg har i stedet valgt at se på, hvilken tid digtet er skrevet i. Da jeg fik at vide, at digtet beskriver en fredelig dag i en tid med 1. verdenskrig lige uden for landets grænser, gav det mere mening at benytte ord som "ven" og "soldat", om personer, der holder fri, forklarer Abrahamsen.

På Dansktopppen med et af numrene lige nu:
CD en rummer 12 sange, hvor iblandt "Tiggeren fra Luossa" og "Jungmand Jensen" er blandt de mest kendte i Danmark.
Op til denne særlige uge blev Peters udgave af Dan Andersson sangen "Per-Ols Per Erik", nemlig "Johans Johannes", nummer 8 på Dansktoppen, hvor den har ligget i foreløbig ti uger.

Peter Abrahamsen akkompagneres af datteren, sangeren Franka og multistrengeinstrument-spilleren, svenskeren Perry Stenbäck, som begge medvirker på CDen.

Foto kan hentes på www.danandersson.dk

Til fri afbenyttelse, krediter venligst Carsten Lauridsen for portrættet.
Peter på vej til Luossa er privatfoto til fri afbenyttelse



Relevant information

http://www.peterabrahamsen.dk


Pressekontakt


Firma

Peter Abrahamsen
Fjendstrupvej 2
4850 Stubbekøbing , Danmark

  21430778

http://www.peterabrahamsen.dk

Modtag nyheder fra Peter Abrahamsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire