Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/04-13   -   Pressemeddelelse

Ildsjæle tilbyder gratis ADHD rådgivning til ADHD familier‏

To lokale ildsjæle tilbyder gratis rådgivning til familier, der står midt i kaos, fordi en eller flere i familien er ramt af ADHD.

ADHD rammer helt op til 5 % af alle danske børn og flere og flere voksne får også stillet diagnosen. Hvis der ikke hurtigt sættes ind med professionel hjælp, kan følgerne være misbrug, kriminalitet, langvarig arbejdsløshed og et liv på kanten af samfundet.

Men så galt behøver det slet ikke at gå, for alle kan lære at mestre de udfordringer, der følger med ADHD, forsikrer de to entusiaster Gitte Ørtoft og Peter Friedberg.

Hun er ADHD-coach, psykoterapeut, familieterapeut og socialpædagog og Sandplay terapeut. Han er life coach, ADHD-coach og forfatter til mini E-guiden 11 tips til et bedre liv med ADHD, der gratis kan hentes på hjemmesiden www.peterfriedberg.dk.

Den gratis rådgivning finder sted den sidste torsdag i hver måned i tidsrummet kl. 18 til kl. 21.30 på Virumgade 7-9, 2830 Virum. Gratis rådgivning skal bestilles i forvejen og kan kun bestilles på telefon 61409384. Den 25 april er første gang der er gratis rådgivning.

ADHD - et usynligt handicap

Mennesker med ADHD har typisk svært ved at koncentrere sig, vise andre tålmodighed og administrere tid, penge eller aftaler. Det kan have store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

"Det er tit svært for børn med ADHD at sidde stille på stolen i skolen. Når de bliver voksne, er der mange, der må kæmpe ekstra hårdt for at lykkes med uddannelse, job og familieliv," forklarer Gitte Ørtoft.

Men der er hjælp at hente.

"Man kan sagtens få personlig succes trods ADHD," lover Peter Friedberg, "men det kræver, at man kan sætte sig mål - og nå dem. For børn eller teenagere med ADHD handler det først og fremmest om at voksne omkring, skaber de rigtige rammer hvilket derved gør, at de føler sig mødt og forstået " et godt udgangspunkt" Gitte og Peter coacher og rådgiver mennesker med ADHD til en mere struktureret hverdag, hvor der er styr på tiden, og hvor man har kontrol over sine følelser. Planlægning af hverdagen er nøglen til at nå sine livsmål, uanset om drømmen er en lykkelig familie eller en bestemt karriere eller få betalt regningerne til tiden ." Peter Friedberg har selv diagnosen ADHD, men har alligevel fået både uddannelse, familie og egen coaching-virksomhed.

Udover at Peter Friedberg & Gitte Ørtoft har private klienter hjælper de også jobcentre - kommuner - skoler - med at udbrede viden om ADHD så ansatte bedre forstår og møder deres borgere.

Relevant information

http://www.peterfriedberg.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Peter Friedberg
Stakkeledet 42
2970 Hørsholm, Danmark

  +45 52 50 08 08
  +45 52 50 08 08

http://www.peterfriedberg.dk

Modtag nyheder fra Peter Friedberg på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire