Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/05-13   -   Pressemeddelelse

Dansk kaffe redder menneskeliv!

Peter Larsen Kaffe's fremgang i Danmark hjælper børneorganisationen UNICEFs arbejde for rent vand til verdens børn.

Den familieejede, danske kaffevirksomhed Peter Larsen Kaffe er blevet mange danskeres foretrukne kaffevalg. Ikke mindst appetitten på firmaets økologiske og Fairtrade certificerede kaffebønner er stærkt stigende, og det glæder firmaets direktør, Claus Bertelsen. Af flere årsager.

"˜Vi er naturligvis lykkelige for, at danskerne ser ud til at kunne lide vores produkter. Det bekræfter for os værdien i, at vi som en traditionsrig dansk virksomhed holder fast i vores kerneværdier. At vi fastholder håndværket og hele tiden stræber efter at levere produkter, som forbrugerne efterspørger,' udtaler Claus Bertelsen.

59 millioner liter rent vand

"˜Vi er særligt glade for, at vi med det stigende salg af vores økologiske og Fairtrade certificerede produkter bidrager til en mere bæredygtig udvikling. Det er til gavn for miljøet, for kaffebønderne - og for UNICEFs arbejde,' fortæller direktøren, som i 2011 indledte samarbejde med UNICEF om at skaffe rent vand til verdens børn.

Med kampagnen KAFFE SOM HJÆLPER BØRN MED AT OVERLEVE har Peter Larsen Kaffe foreløbig skaffet 59 millioner liter rent vand i form af vandrensningstabletter til UNICEF og børneorganisationens arbejde i verdens udsatte områder.

Kaffefirmaet donerer 16 vandrensningstabletter per pose økologisk og Fairtrade certificeret kaffe, som danskerne lægger i indkøbsvognen. Hver vandrensningstablet giver 4-5 liter rent vand, som er den mængde vand, et barn under en akut katastrofesituation har brug for i løbet af en dag til bl.a. drikkelse og madlavning.

Kommer de mest udsatte til gode

Hos UNICEF er der ikke tvivl om, at indsatsen gør en forskel. Ifølge UNICEF har 780 millioner mennesker ikke adgang til rent vand, og hver dag, året rundt, dør mere end 2.000 børn under fem år af diarré - langt de fleste på grund af beskidt vand og dårlig hygiejne. Hvis børn har adgang til rent vand, er de langt bedre stillet i både forebyggelse og behandling af sygdomme som diarré.

"Det er altid de mest udsatte børn, der bliver hårdest ramt. De er ofte i forvejen fejl- eller underernærede, når de bliver ramt af sygdomme som diarré, og har derfor ikke noget at stå imod med. Men hvis de på trods af fattigdom kan drikke rent vand, så er vi allerede langt i forebyggelsen," siger UNICEF Danmarks fundraisingchef, Gitte Jeppesen.

Vi kan gøre en forskel

Hos Peter Larsen Kaffe i Viborg glæder Claus Bertelsen sig over, at en mindre, dansk kaffeproducent kan være med til at gøre en forskel. "˜Vi forestiller os ikke, at vi alene kan redde verden. Men dette samarbejde med UNICEF bekræfter, at vi alle kan bidrage. Og her tænker jeg også på alle de, der har valgt vores kaffe i supermarkedet. De har alle været med til at yde et bidrag til en bedre verden, og det vil vi gerne sige tak for.'

"˜Men det stopper ikke her. Samarbejdet med UNICEF fortsætter, og målet for 2013 er yderligere 35 millioner liter rent vand. Derfor vil der fra foråret 2013 igen være kaffe på hylderne med mærket, der symboliserer samarbejdet mellem Peter Larsen Kaffe og UNICEF,' afslutter Claus Bertelsen.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Peter Larsen Kaffe, Direktør Claus Bertelsen: +45 2393 2324
UNICEF Danmark, Fundraisingchef Gitte Jeppesen: på +45 3527 3800

Relevant information

http://peterlarsenkaffe.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Peter Larsen Kaffe
Ærøvej 15-17
8800 Viborg, Danmark

  +45 86 62 67 33
  +45 21 44 17 20

http://www.peterlarsenkaffe.dk/

Modtag nyheder fra Peter Larsen Kaffe på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire