Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/02-16   -   Pressemeddelelse

Peter Larsen Kaffe hovedsponsor på Dansk Kaffeshow 2016

Tre dage i kaffens tegn når landets førende kaffeeksperter mødes til Dansk Kaffeshow 2016.

Der er med garanti velsmagende kopper og dejlige dufte i luften, når Danmarks bedste baristaer, bryggere og ristere tørner sammen i Aarhus til Dansk Kaffeshow 2016. Med spændende messestande, konkurrencer og inspiration til både private og professionelle, håber arrangørerne at samle kaffeelskere fra hele landet til tre dage i kaffens tegn.

Men der er er også prestige og hæder på spil, når arrangøren Speciality Coffee Association of Europe, SCAE, afholder konkurrencerne Barista, Brewers Cup, Cupping og Latte Art. Vinderne af konkurrencerne får æren af at repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne.

I år sponseres Dansk Kaffeshow af Peter Larsen Kaffe, der selv giver en snigpremiere på deres nye specialkaffer, Peter Larsen SPECIAL, som ristes på virksomhedens helt nye mikroristeri i Viborg.

"Vi er meget stolte over at Peter Larsen SPECIAL er hovedsponsor på så spændende et event som Dansk Kaffeshow, og vi glæder os til at præsentere vores nye satsning inden for specialkaffe. Med fysisk placering på kaffefabrikken hos Peter Larsen Kaffe i Viborg opbygger vi et mikroristeri, som skal udvikle og producere unikke kaffe- og teprodukter til specialhandelen i Danmark og koncernens øvrige lande. Peter Larsen SPECIAL udspringer af vores nuværende Special Brands, som i forvejen leverer specialkaffe til mere end 150 specialbutikker i Danmark", siger udviklings- og kommunikationschef, Lars Aaen Thøgersen.

Dansk Kaffeshow løber af stablen 12. - 14. februar i Aarhus.



Billeder


Pressekontakt

Lars Aaen
Udviklings- og kommunikationschef
  +45 21 44 17 20

Firma

Peter Larsen Kaffe
Ærøvej 15-17
8800 Viborg, Danmark

  +45 86 62 67 33
  +45 21 44 17 20

http://www.peterlarsenkaffe.dk/

Modtag nyheder fra Peter Larsen Kaffe på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire