Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/10-10   -   Pressemeddelelse

Philips investerer massivt i forskning i brystkræft

Brystkræft er fortsat en af de største trusler mod kvinders sundhed. Chancen for at blive helbredt er god, hvis kræften opdages tidligt, men der er behov for yderligere forskning på området. Philips investerer årligt omkring 6 milliarder kroner i forskning inden for medicinsk teknologi og har blandt andet udviklet en såkaldt "MammoTrak" til diagnosticering af brystkræft.

Philips stræber efter at forbedre menneskers sundhed og velvære. Med stor erfaring inden for mammografi og andet medicinsk udstyr, som bruges til at opdage kræft, vil Philips fortsat forske for at kunne præsentere banebrydende teknologi til den bedst mulige kræftbehandling.

Brystkræft er den mest hyppige kræftsygdom hos kvinder i Danmark, og hvert år får 4.000 danske kvinder konstateret brystkræft.

- Takket være fremskridt i forskningen helbredes 80 procent af alle kvinder med brystkræft i Danmark. Philips leverer totalløsninger inden for MR, som er en effektiv teknik til at opdage brystkræft. Når tumoren skal lokaliseres, er MR mere specifik end konventionelle mammografimetoder.

"Philips' vision som virksomhed er at forbedre menneskers helbred og velbefindende og bidraget til forskning og udvikling af medicinsk udstyr er et grundlæggende element. Vores "MammoTrak" er et eksempel på Philips' udvikling af teknologi til behandling af sygdomme, der er unikke for kvinder," siger Øystein Brenne, der er produktchef for MR hos Philips i Danmark og Norge.

"MammoTrak", som er et specialtilpasset og flytbart patientleje, der bruges til MR-undersøgelse af brystet, er unikt på markedet. MammoTrak'en gør, at man kan skifte hurtigere fra patient til patient. Man kan nemlig forberede undersøgelsen af den næste patient, mens man undersøger en anden - det giver effektiviseringsfordele i sygehusvæsenet. Takket være det nye medicinske udstyr bliver undersøgelsen og behandlingen af patienten også endnu mere skånsom.

Om Philips
Royal Philips Electronics of the Netherlands er et vidtspændende firma inden for helse og velvære, der fokuserer på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og belysning, integrerer Philips teknologi og design i løsninger med mennesket i centrum, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet "sense and simplicity". Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 116.000 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på ca. 23 milliarder euro i 2009 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive belysningsløsninger og nye belysningsapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velvære og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje. Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter

Relevant information

http://www.philips.dk


Pressekontakt


Firma

Philips Danmark A/S
Frederikskaj 6
1780 København V, Danmark

  33 29 37 04

http://www.philips.dk

Modtag nyheder fra Philips Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire